Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

76 seende meget interessant Kendsgerning, men det vilde være farligt at drage nogen Slutning deraf til Bedste for vort lidende Kvæg. Det kunde muligvis synes at være en nærliggende Tanke, at man maatte være i Stand til at helbrede et milt- brandsygt Faar paa den ligesaa simple som hurtige Maade: at give det et varmt Bad, saa varmt, at Blodvarmen, der om- trent er som Menneskets, kom op til samme Höjde som Honens, ti saa maatte jo Bacillerne miste Livet. Det vilde imidlertid Faarene ogsaa, ti ved den Varmegrad vilde Blod- legemerne selv begynde at ødelægges, og ad denne Vej komme vi derfor ikke videre med Hensyn til Sygdommens Ophævelse; hvor vidt man kan vente at naa ad anden Vej, skulle vi i et efterfølgende Afsnit vise. At koldblodede Dyr ikke kunne faa Miltbrand, er af oven- staaende umiddelbart indlysende. En Kendsgerning, som er værd at anføre, er, at visse Faareracer ligeledes synes uimod- tagelige for Sygdommen, skønt disse ikke, hvad Legemsvarmen angaar, ere forskellige fra vore almindelige Faar. Det er den algierske Race, som viser en naturlig Uimocltagelighed, en Immunitet, som Lægerne kalde det, for Miltbranden ligesom Negerracen overfor den gule Feber; dette er opdaget af den Lyon’ske Veterinærskoles berömte Direktør Chauveau, som til Forelæsningsforsøg havde anskaffet sig nogle Faar; heraf lod en Del sig ikke smitte endog ikke efter flere Ganges Ind- podning med miltbrandholdigt Blod; disse viste sig at stamme fra Algier. Det maa imidlertid ikke opfattes, som om de afrikanske Individer aldeles ikke lede nogen som helst Skade ; skönt ganske vist nogle tabte Ædelysten og bleve lidt matte, medens andre tilsyneladende vare som raske, havde de dog alle en höjere Varme, end de ikke smittede, og de nærmest ved Indpodningssaaret liggende Lymfekirtler vare kendelig ophovnede; man kunde altsaa sige, at Miltbranden hos derA optraadte i en meget mild Form. Hvorfor de algierske Faar i denne Henseende ikke lignede deres franske Kamerater, kunde have sin store landøkonomiske Interesse at faa besvaret; ti skulde det vise sig, at Immuniteten var en erhvervet Egenskab og ikke nogen medfødt Raceejendommelighed, havde