Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
man Haab om mulig at kunne frembringe den hos de evropæiske
Dyr, og dette kunde jo føre til uberegnelige Resultater.
Chauveau studerede Sagen i Algier selv, og det lykkedes
ham at vise, at der her ikke var Tale om noget gennem-
gribende Racemærke, ti de afrikanske Faar kunne blive syge
af Miltbrand, men rigtignok kun, naar de indpodes med meget
store Mængder af denne Sygdoms Baciller. Det kan altsaa
ikke antages, at der i deres Blod mangler et eller flere Stoffer,
der ere nødvendige for Bacillernes Ernæring, hvilket man paa
Grund af de Resultater, der vare vundne paa et enkelt Omraade,
havde inent kunde tænkes. Grunden til Immuniteten maa vi
foreløbig betragte som uopdaget; Chauveau har opstillet
den Formodning, at de immune Dyr indeholde Stoffer, der
hæmme Bacillernes Væxt, medens Pasteur mener, at det
er selve Vævelementerne, som kunne taale de fremmede,
snyltende Væseners Angreb; Spörgsmaalets Løsning, som i
rent naturhistorisk Henseende har megen Betydning, er ikke
given endnu.
Skönt disse Forsøg kunde føre os ind paa et Omraade,
paa hvilket man for Tiden fører meget ivrige Forhandlinger,
foretrække vi dog at opsætte den videre Behandling af disse til
et følgende Kapitel; vi forlade derfor dette Afsnit om Milt-
branden med et Par almindelige Bemærkninger.
Den nys beskrevne Sygdom hører til den Klasse at Lid-
elser, som Lægevidenskaben betegner med Navnet akute,
d. v. s. hurtig forløbende Sygdomme. Modsætningen hertil,
de kroniske eller i Langdrag trækkende, have vi f. Ex. i
Kræft, i Lungesvindsot, uden at hermed endnu noget skal
være sagt om disses Smitteevne. Man har en Mængde akute
Sygdomme baade hos os selv og hos vore Husdyr; det er
langt fra, at man kan sige, at Bakterier ere Aarsag i dem alle;
der gives endog flere, om hvilke man med Sikkerhed ved, at
Aarsagen er en ganske anden. Men den Gang, da Under-
søgelserne over Miltbranden vare komne til en foreløbig Af-
slutning, hvilket i vore Dage, hvor alt gaar saa hurtig fremad,
ikke vil sige saa meget langt tilbage i Tiden, lovede man sig
strax store Resultater af dem. Man havde ogsaa Ret dertil,