Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

77 man Haab om mulig at kunne frembringe den hos de evropæiske Dyr, og dette kunde jo føre til uberegnelige Resultater. Chauveau studerede Sagen i Algier selv, og det lykkedes ham at vise, at der her ikke var Tale om noget gennem- gribende Racemærke, ti de afrikanske Faar kunne blive syge af Miltbrand, men rigtignok kun, naar de indpodes med meget store Mængder af denne Sygdoms Baciller. Det kan altsaa ikke antages, at der i deres Blod mangler et eller flere Stoffer, der ere nødvendige for Bacillernes Ernæring, hvilket man paa Grund af de Resultater, der vare vundne paa et enkelt Omraade, havde inent kunde tænkes. Grunden til Immuniteten maa vi foreløbig betragte som uopdaget; Chauveau har opstillet den Formodning, at de immune Dyr indeholde Stoffer, der hæmme Bacillernes Væxt, medens Pasteur mener, at det er selve Vævelementerne, som kunne taale de fremmede, snyltende Væseners Angreb; Spörgsmaalets Løsning, som i rent naturhistorisk Henseende har megen Betydning, er ikke given endnu. Skönt disse Forsøg kunde føre os ind paa et Omraade, paa hvilket man for Tiden fører meget ivrige Forhandlinger, foretrække vi dog at opsætte den videre Behandling af disse til et følgende Kapitel; vi forlade derfor dette Afsnit om Milt- branden med et Par almindelige Bemærkninger. Den nys beskrevne Sygdom hører til den Klasse at Lid- elser, som Lægevidenskaben betegner med Navnet akute, d. v. s. hurtig forløbende Sygdomme. Modsætningen hertil, de kroniske eller i Langdrag trækkende, have vi f. Ex. i Kræft, i Lungesvindsot, uden at hermed endnu noget skal være sagt om disses Smitteevne. Man har en Mængde akute Sygdomme baade hos os selv og hos vore Husdyr; det er langt fra, at man kan sige, at Bakterier ere Aarsag i dem alle; der gives endog flere, om hvilke man med Sikkerhed ved, at Aarsagen er en ganske anden. Men den Gang, da Under- søgelserne over Miltbranden vare komne til en foreløbig Af- slutning, hvilket i vore Dage, hvor alt gaar saa hurtig fremad, ikke vil sige saa meget langt tilbage i Tiden, lovede man sig strax store Resultater af dem. Man havde ogsaa Ret dertil,