Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

7« ti en Mangfoldighed af Sygdomme have et Forløb, som svarer ganske til Miltbrandens, naturligvis med de Forskelligheder, som ligge i hver Sygdoms Natur. En Mængde Læger mente, at Nøglen til saa mange Gaaders Løsning nu omsider var funden, nu var Afsløringen af de smitsomme Sygdommes sande Væsen kun et Tidsspörgsmaal. Paa selve Sagens Kærne var der for øvrigt allerede forlængst peget. Den danske Læge S a 1 o mo ri- se n har henledet Naturforskernes Opmærksomhed paa et, som det synes, fuldstændig glemt Udsagn af selve Faderen til den nyere Naturhistorie; Lin né har nemlig allerede i sit zoologiske System opført f. Ex. den saakaldte exanthematiske Tyfus’s Smitstof, og endnu langt senere, nemlig i 1840, søgte Patho- logen Henle at bevise, at Smitsoternes virksomme Stof ikke alene var et organisk, men endog et organiseret, d. v. s. et levende Væsen, som forholdt sig til det angrebne Legeme ganske som et Snyltedyr. De væsenligste Grunde for Antag- elsen af et saadant «xontagium vivum'» (levende Smitstof) vare for Henle disse: 1) En meget liden Del af Smitstoffet udvikler sig i Legemet til store Masser, ligesom en ubetydelig Mængde Gær i en gæringsdygtig Vædske ogsaa voxer op til store Masser; 2) den Maade, hvorpaa de smitsomme Sygdomme saavel i den enkelte Organisme som i större Befolkninger ud- brede sig eller forløbe, kan bedst sammenlignes med en Snylters Udviklingsmaade og kun forklares paa denne Maade; — og endelig 3) den store Stofforandring, Smitstoffet frem- kalder, staar (ligesom ved Gæringsprocessen) ikke i Forhold til den ringe Mængde, hvori det behøver at være tilstede for at opnaa denne Virkning. — Hen le var især ført ind paa denne Tanke ved Schwanns og Cagniard de Latour’s i 18.37 offenliggjorte Arbejder over Gæringen, ved hvilke vi have dvælet ovenfor. Denne samme Mening er nu omstunder hævet til Kendsgernings Rang, men den har ogsaa haardt maattet kæmpe for sin Selvstændighed. Hvad der vel navnlig har bidraget til, at man har gjort saa megen Modstand mod Bakterietheorien, Kimtheorien eller, hvad vi nu ville kalde denne Lære, er de mange løse Paastande, de mange ubeviste Sæt- ninger, som dens begejstrede Tilhængere ikke kunde undlade