Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme

8i hvis man tvinger Honen til at lukke sine Öjne op, synes den at vaagne af en dyb Slummer. Snart lukke dens Öjenlaag sig igen, og som oftest bliver den efter en kort, stum Dødskamp Dødens Bytte uden en Gang at have skiftet Plads, eller efter i det höjeste i et Par Seconder at have slaaet med Vingerne.«' Med disse Ord skildrer Pasteur Sygdomsbilledet; man ser, at Sygdommen hurtig tager Overhaand, og dens næsten, altid dødelige Udgang har allerede forlængst henledet Op- mærksomheden paa den. Dyrlægen Moritz i Elsass har først af alle udtalt den Mening, at det var en smitsom Syge, som skyldtes snyltende Organismer; Dyrlægen Perroncito i Turin var i 1878 den første, som virkelig saa disse og beviste, at Sygdommen lod sig forplante ved Indpodning, og Professor Toussaint i Toulouse fandt Snylteren igen i 1879 og forsøgte at dyrke den i en kunstig Næringsvædske, altsaa udenfor Honen, men Æren af at have godtgjort, at de nævnte Smaa- væsener virkelig ogsaa ere Sygdomsaarsagen, tilkommer Pa- steur, hvis Meddelelser om denne Sag datere sig fra 1880. Den nævnte Organisme er en særdeles lille Bakterie, der er stærkt indsnøret paa Midten, som om den var i Færd med at dele sig i to andre; dens Form minder derved ikke lidet om et Ottetals; den findes i stor Mængde i de syge Dyrs Blod, og er ligesom Miltbrandbacillerne en udpræget aerob Form. Honens Dødstegn stemme ogsaa overéns hermed, idet disse nemlig ligesom de Dyrs, der dø af Miltbrand, tyde paa, at Bakterien berøver Blodet dets Ilt; Hönsene blive, som det hedder i Lægens Sprog, asfyktiske; Blodet stiger dem til Hovedet og presses ud i Lungerne; de blive ganske violette i Kammen, og Lungehaarkarrene overfyldes med Blod. Forekomsten af Bakterier i Blodet, endog disses stadige Tilstedeværelse deri under Sygdommen og Fraværelse i de raske Dyr, fremdeles den bevislige Smitsomhed af dette Blod ere imidlertid ikke tilstrækkelige Kendsgerninger, til at Videnskaben deraf kan drage nogen sikker Slutning med Hensyn til Bak- teriernes smittebærende Evne. Denne er vel sandsynlig, men det kunde dog være, at Smitstoffet var en aldeles usynlig, i Blodet opløst Forbindelse, og at de ottetalsformede Bakterier Vore usynl. Fjender. 6