Vore usynlige Fjender
En alménfattelig Skildring af Bakterierne og deres Forhold til Foraadnelse, Gæring og smitsomme Sygdomme
Forfatter: V. A. Poulsen
År: 1884
Forlag: Chr. Steen og Söns Forlag
Sted: København
Sider: 186
UDK: 616
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8i
hvis man tvinger Honen til at lukke sine Öjne op, synes den
at vaagne af en dyb Slummer. Snart lukke dens Öjenlaag sig
igen, og som oftest bliver den efter en kort, stum Dødskamp
Dødens Bytte uden en Gang at have skiftet Plads, eller efter
i det höjeste i et Par Seconder at have slaaet med Vingerne.«'
Med disse Ord skildrer Pasteur Sygdomsbilledet; man
ser, at Sygdommen hurtig tager Overhaand, og dens næsten,
altid dødelige Udgang har allerede forlængst henledet Op-
mærksomheden paa den. Dyrlægen Moritz i Elsass har
først af alle udtalt den Mening, at det var en smitsom Syge,
som skyldtes snyltende Organismer; Dyrlægen Perroncito i
Turin var i 1878 den første, som virkelig saa disse og beviste,
at Sygdommen lod sig forplante ved Indpodning, og Professor
Toussaint i Toulouse fandt Snylteren igen i 1879 og forsøgte
at dyrke den i en kunstig Næringsvædske, altsaa udenfor
Honen, men Æren af at have godtgjort, at de nævnte Smaa-
væsener virkelig ogsaa ere Sygdomsaarsagen, tilkommer Pa-
steur, hvis Meddelelser om denne Sag datere sig fra 1880.
Den nævnte Organisme er en særdeles lille Bakterie, der
er stærkt indsnøret paa Midten, som om den var i Færd med
at dele sig i to andre; dens Form minder derved ikke lidet
om et Ottetals; den findes i stor Mængde i de syge Dyrs
Blod, og er ligesom Miltbrandbacillerne en udpræget aerob
Form. Honens Dødstegn stemme ogsaa overéns hermed, idet
disse nemlig ligesom de Dyrs, der dø af Miltbrand, tyde paa,
at Bakterien berøver Blodet dets Ilt; Hönsene blive, som det
hedder i Lægens Sprog, asfyktiske; Blodet stiger dem til
Hovedet og presses ud i Lungerne; de blive ganske violette
i Kammen, og Lungehaarkarrene overfyldes med Blod.
Forekomsten af Bakterier i Blodet, endog disses stadige
Tilstedeværelse deri under Sygdommen og Fraværelse i de raske
Dyr, fremdeles den bevislige Smitsomhed af dette Blod ere
imidlertid ikke tilstrækkelige Kendsgerninger, til at Videnskaben
deraf kan drage nogen sikker Slutning med Hensyn til Bak-
teriernes smittebærende Evne. Denne er vel sandsynlig, men
det kunde dog være, at Smitstoffet var en aldeles usynlig, i
Blodet opløst Forbindelse, og at de ottetalsformede Bakterier
Vore usynl. Fjender. 6