Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1850
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: 546 Tho TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000113
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
indlysende, at man ikke kan fremstille en Forbindelses Sammenn-
sætning paa en noiagtigere Maade end netop ved disse, idet de
nemlig angive baade de tilstedeværende GrUndstoffer, deres ind-
byrdes Charakteer og den Mængde, hvori de ere tilstede.
Om Foreninger og Adskillelser L Almindelighed.
I det Foregaaende have vi betragtet Stoffernes alminde-
lige Charakteer og Udviklet GrUndloven for de chemiske Forbin-
delsers Vægtforhold; vi ville mi henvende Opmærksomheden paa
Maaden, hvorpaa Stofferne forenes, eller alt bestaaende Forbin-
delser adskilles. Uagtet vi paa dette StandpUnkt ikke kunne Ud-
vikle de herhenhorende Love i deres Heelhed, ville vi doz give
et kort Overblik over de forskjellige Fremgangsmaader.
Den Kraft, som spiller den vigtigste Rolle ved Foreninger
og Adskillelser, er Affiniteten, om hvilken vi alt vide, at den er
forskjellig imellem de forskjellige Stoffer. Er Affiniteten mellem
to Stoffer stor, og disse unter saadanne Forhold, at de kunne
indvirke paa hinanden, danner Forbindelsen sig let og ligefrem;
ere disse Betingelser derimod ikke opfyldte, maa man enten soge
at foroge Affiniteten, eller ogsaa maa Forbindelsen dannes ad
en Omvei. Nogle Exempler ville oplyse dette. Chlor og Qvik-
solv ere Grundstoffer, som have en stærk indbyrdes Affinitet;
hiint er en Luft, dette en Væd ske. Lader man Qviksolv hen-
staae i et Kar, fyldt med Chlorlust, vil Foreningen soregaae;
Luften forsvinder tilsyneladende, idet den forener sig med Qvik-
solvet og danner et hvldt Pnlver, som er Chlorqviksolv. Svovlet
forener sig ikke ved almindelig Temperatur med Ilt, men ophe-
des det til 260°, vil det antændes, og Forbrændingers antyder,
at Foreningen foregaaer; altsaa har Varmen foroget Affiniteten
mellem Svovlet og Ilten. Et lignende Forhold finder Sted
ved Oviksolvet, som forst forener sig med Ilt ved en Opvarmning
til 360°, ved hvilken Temperatur det koger. Men opvarmes
det bamlede Qviksolvilte endnu stærkere, vil det atter adskilles i
sine Bestanddele, i Qviksolv og Ilt. Di see heri altsaa et
Exempel paa, at en forhoiet Varme kan fowge Affiniteten og