Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

9 I alle Forbindelser, altsaa ogsaa i dem af hoiere Orden, gjsr den samme Lov sig gjældende. Bi ville forst beskjæftige os med Saltene, som erc Forbindelser af to sammensatte Stoffer af forste Orden, o: af en Syre og en Base. Eet eller flere Atomer Syre træde i Forening med eet eller flere Atomer Base. Di ville her nærmest henvende vor Opmærksomhed paa Salte, dan- nede ved to Ilters Forening. Naar Forbindelsen mod eet Atom Base indeholder saamange Atomer Syre, som hiint indeholder Iltatomer, kaldes Saltet neutralt; thi Syrens og Basens modsatte Charakterer ville da ophæve hinanden indbyrdes, og Saltet optræde som et neutralt Stof. Som Folge heraf vil i de neutrale Salte Syrens Iltmængde være saamange Gange storre end Basens, som Syrens Atom indeholder Iltatomer, og i alle neutrale Salte af samme Syre med de forskjellige Baser vil Forholdet mellem Jltmængden i Syren og i Basen være constant. Nogle Exempler ville nær- mere oplyse det. Svovlsyren er sammensat S O3, Iernforilte Fe O; altsaa bestaaer neutralt svovlsuurt Iernforilte af 1 Atom Svovlsyre og 1 Atom Iernforilte; thi dette indeholder 1 Atom Ilt. Jerntveiltens Formel er Fe'- O3; det neutrale svovlsure Zerntveilte er derfor sammensat af 3 Atomer Svovlsyre med I Atom Zerntveilte, fordi dette indeholder 3 Atomer Ilt. Syrens Iltmængde i de neutrale svovlsure Salte forholder sig til Ba- sens, som 3:1; thi him indeholder 3. Iltatomer. Saltene betegnes ester Formlen aR + bQ, idet Bogstaverne have samme Betydning, som ovenfor; R er altsaa Basens, Q Syrens Atomtegn. Neutralt svovlsuurt Iernforilte betegnes derfor FeO-p SO3, neutralt svovlsuurt Ierntveilte Fe2Oj+3 SO3; Tallet 3 foran Svovlsyren er altsaa den Faktor, hvormed dette Led stal mnltipliceres, medens Tallet paa Potentsexponentens Plads kun er Faktor for det Grundstof, hvorved det staaer. Den ved et Salts Formel udtrykte Vægtmængde er dets Atom. Indeholder et Salt mere Syre, end det neutrale, kaldes det suurt; et basisk er derimod det, som har en min- dre Mængde Syre, end det neutrale. Det vil være overflødigt at omtale det Hensigtsmæssige i Betegnelsen af de chemiske Forbindelser ved Formler; thi det er