Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

Brint. Brinten er ligeledes, en nfarvct Luft, men dens Vægtfylde er kun 0,038k; den er det letteste Legeme. I Naturen fore- kommer den ikke i fri Tilstand, men i Forbindelser, af hvilke Vandet er den vigtigste, som ogsaa stedse tjener til Frem- stilling af Brinten. Vandets Bestanddele cre Ilt og Brint, og der- for vil Vand, naar det udsættes for den elektriske Stroms Indvirk- ning, deles i disse, af hvilke hiin gaaer til den positive, denne til den negative Pol. Men Vanbet kan ogsaa adskilles paa mange andre Maader, og as disse- ville vi omtale folgende: Jernet har ved en Rodglodhede storre Affinitet til Ilt, end Brinten, og naar man derfor leder Vanddampe over glodende Jern, vil De- compositionen foregaae; Brinten bliver fri, medens Ilten for- ener sig med Jernet. Brinten er brændbar, det vil sige, den forener sig med Ilt unter Lys- og Varmeudvikling. Enhver Forbrænding, som soregaaer i Atmosphæren, er et Tegn til en Forening af dennes Ilt med Brændstoffet; men, da Atmosphæ- ren kun indeholder z Ilt, kan Forbrændingen der ikke foregaae med samme Livlighed, som i rcen Ilt. Temperaturen, som op- staaer ved en Forbrænding i reen Ilt, maa derfor være langt hoiere, end ved Forbrænding i Luften. Brintens Forbrændings- produkt er Vandet; 2 Maal Brint fordre tit fuldstændig For- brænding 1 Maal Ilt. Blandes Ilt og Brillt sammen i dette Forhold, og antændes dernæst Blandingen, vil Forbrændingen skee pludselig gjennem hele Blandingen. Temperaturen, som Brintens Forbrænding frembringer, er meget hot, og man kan ved en Brintflamme, som næres af reen Ilt, smelte mange Stoffer, som i Almindelighed vise sig nsmeltelige. Da Brinten har stor Tiltrækning til Ilt, er man istand til ved ben at berove mange Ilter deres Ilt; naar f. Ex. Blyilte ophedes i en Strom as Brint, vil denne forene sig med Blyiltcts Ilt og dermed danne Vand, medens Bly Udskilles i fri Tilstand. En Proces som denne kaldes en Afiltning, Reduction. Vandet er altsaa en Forening af Ilt med Brint ester Formlen H30. Det forekommer i stor Mængde i Naturen, men aldrig i reen Tilstand, hvilket hidrører fra den opløsende