Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1850
Forlag: Universitetsboghandler C. A. Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: 546 Tho TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000113
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Virkning, som det Udover paa mange Stoffer. For at fremstille
reent Vand, Underkaster man det naturlige en Destillation, hvor-
ved dog er at iagttage, at man ikke opsamler det forst over-
destillerede Vand; thi dette vil indeholde de i Vandet oplostc
Luftarter og flygtige Stoffer. Z Retorten blive de andre opløste,
ikke flygtige SUbstantser tilbage. Disses Mængde er meget for-
skjcllig; Sovandet indeholder en meget betydelig Mængde, men
selv i det almindelige Drikkevand findes en ikke ringe Deel, som
tildeels afsætter sig i de Kar, hvori det koges, og danner den
saakaldte Steen, der sor storste Delen bestaaer af kulsnur Kalk.
Vandet indftlger LUstarter i ftørre eller mindre Mængde, hvor-
paa vi senere skulle see Exempler. Ilt og Brint iildsilgcs fim
i meget ringe Mængde af Vand.
Svovl.
Svovlet er et fast Legeme af cit Vægtfylde 2,0—2,3 og
forekommer i Natmen baade i fri Tilstand og i Forbindelser.
Opvarmes Svovl i et lukket Kar til 105°, smelter det og dan-
ner en tyndtflydende Masse; ved hoiere Varme bliver det tykt-
flydende, og Udgyder man det i denne Tilstand i Vand, vil det
stivne til en blod, elastisk Masse, som sorst efter længere Tid
bliver haard og sprod. Opvarmet til 316° koger det og kan
overdestilleres, og man benytter sig af denne Egenskab ved
Svovlets Rensning, for at bestie det fra ikkeflygtige Indblan-
dinger. Opvarmes Svovl linder Lnstells Tilgang, vil det an-
tænde sig, brænde og derved ilte sig til Svovlsyrling.
Svovlets vigtigste Ilter ere Svovlsyre, S O3, Svovlunder-
syre, S‘2O5, Svovlsyrling, SO2, og Svovlundersyrling, S2 O2.
Svovlsyrling opstaaer altsaa ved Svovlets Forbrænding;
den sig derved dannende Lugt skyldes Svovlsyrlingen, der er en
nfarvct Lnst af en Vægtfylde 2,2. Den er en af de Luftarter,
der let fortættes til Vædfie, og en Afkjoling til -> 20° er her
tilstrækkelig. I eet Maal Svovlsyrlinglttst findes eet Maal Ilt.
Af Vand indsuges Svovlsyrling i stor Mængde, hvorved det
antager den samme ubehagelige Lugt, som Luften har.
- i-llT . -