Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

30 Samme er Tilfælde mob Cyan. Man kalder saadanne Stoffer sammensatte Radikaler og betegner dem i Almindelighed ligesom Grundstofferne ved et eget Tegn, nemlig Ammonium, N H4, ved Am, og Cyanet ved Cy, f. Ex. svovlsuur Ammoniak Am2 O + S O3, Chlorammonmm Am- C1-. — Ligesom Ilten fremstilles ved Glødning af Qviksolvilte, saaledes erholdes (Lya- net ved Glødning af Cyanqviksolv, som derved deler sig i Qvik- solv og Cyan. Vi ville derfor nu omtale dette Salts Frem- stilling. De fleste dyriske Substantser, f. Ex. Blodet, indeholde Qvælstof og give ved Glødning et qvælstofholdende Kill; naar saadanne Kul glodes med en stærk Vase, s. Ex. Kali, saa forene Kul og Qvælstof sig til Cyan, som træder i Forbindelse med Kalium, medens Kaliets Ilt med en anden Deel Kul danner Kulilte. Er der samtidig Jern tilstede, vil en Deel af Cyanet forene sig med dette, og da vil der danne sig en Dobbeltforbin- delse af Cyanjern med Cyankalimn, sammensat 2 Ka Cy2 4- Fe Cy2. Denne Forbindelse, Cyanjernkalunn, er op- løselig i Vand og krystallisabel; den kan altsaa erholdes, ved at Udtrække den glodende Masse med Vand, filtrere, inddampe og krystallisere Vædsken. — Decomponeres Cyanjernkalmm med for- iyndet Svovlsyre, dannes Cyanbrinte; Virkningen er nemlig den samme, som ved Dannelsen af Svovlbrinte. c? !l Jern ( h Kalium j_______ l Brint I Ilt j ) i Svovlsyre i Der dannes svovlsuUrt Iernilte og fvovlfuurt Kali, medens Cyan- brinten fradestillercr; denne er en Dædske med yderst giftige Egenskaber (Blaasyre), hvilket Sidste i storre eller mindre Grad er Tilfælde med alle Cyanforbindelser. Bringes Cyanbrinte i Be- røring med Metalilter, dannes Ly an metaller og Vand, og saaledes fremstilles da ogsaa Cyanqviksolv; Hg O Cy"- ir-