Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

31 og af dette ftigjores dernæst Cyanet paa den ovenfor omtalte Maade. Chlor. Chloret er det sidste luftformige Grundstof, som vi komme til at omtale; det har cn gmilgron Farve, en stærk. Ubehagelig Lugt og en Vægtfylde: 2,45. Som tidligere omtalt, har Chloret stærk Affinitet til de fleste Stoffer og forekommer derfor ikke i fri Tilstand i Staturen. Den meest udbredte Chlorforbindelse er Kogsaltet, som er Chlornatriilm, og af dette fremstilles ogsaa Chlorluften. Det ci anført Under 3^01, at Manganoverilte og Svovlsyre ved Opvarmning bmmc svovlsuurt Mangansorilte og Ilt, men or der nu samtidig Chlornatrium tilstede, da for- ener denne Ilt sig med Natriumet til Natron, der med cubed af Svovlsyren danner svovlsuurt Natron, medens Chlorna- triUmets Chlor gaaer bort i fri Tilstand. Virkningen kan frem- stilles ved folgende Schema: Manganoverilte = Mn O 0 Na2 Cl2 Svovlsyre og Vand. Chlorluften kan indsuges af Vand, som derved antager dens ubehagelige Lugt. Den har meget stor Tiltrækning til Brint, og naar derfor Chlorvandet henstaaer i Lyset, vil det decomponeres, idet Chloret forener sig med Vandets Brint, me- dens dets Ilt udvikler sig i Luftform; den dannede Chlorbrinte holder sig oploft i det overflødige Vand. Paa Grund ajr ben Røre Tiltrækning til Brint virker Chloret iltende ved Decompo- sltlon af Vandet; naar man s. Ex. leder Chlor i en Oplosnich af svovlsuurt Manganilte, vil der udskille sig Manganoverilte, MnO i SO3 H2 O j