Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

68 foreller sig med Svovlsyre, og dette Salt atter med det svovl- snre Kali, som er opstaaet ved Salpeterets Decomposition. Naar man dernæst Udtrækker Massen med varmt Vand, vil ved Afkjoling i,bet svovlsnre Nikkel- eller Kobaltilto-Kali Udkrystallisere og kan ved gjentagne Krystallisationer renses fra det tillige dannede arsenikftlre Kali. — Af de saaledes erholdte Salte fremstilles dernæst ved dobbelt Decomposition de kulsure Salte, og af dem atter Metallet ved en Rednktion med Knl. Metallerne ere hvide, overordentlig tungtsmeltelige og have en Vægtfylde af 8,5—8,6. Kobalt finder ingen Anvendelse som Metal, derimod benyttes Nikkelet til Legeringer, navnlig til Ny- solv, hvis Bestanddele ere Kobber, Zink og Nikkel. Af Il- terne, som ere sammensatte RO, finder kun Kobaltilte Anven- delse, nemlig til Farver. Kobaltilte forener sig nemlig ved Glødning med Leerjord til en fmut blaa Farve (Thenardblaat), i hvilken Forbindelse Leerjorden spiller en Syres Rolle. Sam- mensmeltet med Kiselsyre og Kali danner Kobaltilte ligeledes tn blaa Farve (Smalte), der altsaa er et Dobbeltsalt. De herhen horende Salte kunne fremstilles ester de givne Regler. Zink. Zinken er et flygtigt Metal, koger i Hvidgledheden og hal- en Vægtfylde af 7,0. Det fremstilles som de fleste Metaller af det fulfure Salt ved Glødning med Kul. Det kulsure Zink- ilte forekommer i Naturen og kaldes Galmeie; men da Zinken er et flygtigt Metal, foretages Processen i lukkede Kar, og den reducerede Zink destilleres fra. Ved almindelig Temperatur er Zinken et hvidt, skjort Metal, men opvarmet til 120° bliver det boieligt, og det er denne Egenskab, der tillader Bearbejdelsen af Zinken i techniske Diemed. Ved 412° smelter Zinken; opvarmet stærkere Under Atmosphærens Tilgang ilter den sig hurtigt og brænder til Zinkilte, der er sammensat Zn O. Dette har en hvid Farve, men bliver grmlt, hvergang det opvarmes; det er letoploseligt i Svovlsyre og flere andre Syrer. I Almindelighed fremstilles Zinkilte ved Glødning as det