Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

(9 lulsure Salt, hvilket ligesom de øvrige Salte dannes efter de almindelige Regler. I Saltsyre opløser Zinken sig under Brintildvikling til Chlorzink, som er en flygtig Forbindelse. Svovlzink, Zn S, forekommer i Staturen; den kunstigt fremstillede er et hvidt Legeme og dannes ved Bnndfældning af et neutralt Zinksalt ved en Svovlbase. Den er ligesom de til- svarende Forbindelser af Jern, Mangan, Nikkel og Kobalt de- componibel ved sortyndede Syrer til Svovlbrint og et Salt af den Syre, man har tilsat. — Zinken finder endeel Anvendelse til Legeringer. Vi have af disse allerede omtalt Nysolvet. — Kadmium er et Metal, som ledsager Zinken i de fleste naturlige Forbindelser; det er mere flygtigt end Zinken; dets Svovlforbindelse er og decomponeres ikke af fortylldet Svovlsyre. Kobber. Kobberets vigtigste Malm er Kobberkisen; den er en For- bindelse af Svovljern med Svovlkobber og tjener til Kobberets Fremstilling. Processen bestaaer i det Væsentlige sorst i en Iltning (Ristning), hvorved eiibcct Svovl brænder bort' medens Resten danner et basisk svovlsumt Salt med de iltede Metaller; dernæst i en Afiltning ved Kill Under Indvirkning af Kiselsyre. Denne forener sig derved med endeel Iernilte, medens Resten af de svovlsure Salte reduceres til Svovlmetaller; den erholdte Masse (Kobbersteen) Underkastes paany en Iltning og Reduktion ligesom ovenfor, og dette gjentages nit et Par Gange; ved hver Iltning bortgaaer endeel Svovl som Svovlsyrling, og ved hver Reduktion bortskaffes endeel Jerll som kiselsmirt Iernilte. Kobberet er et rodt Metal, er boieligt, smelter ved 1090° og har cit Vægtfylde af 8,9; det findes som Hovedbestanddeel i de fleste Legeringer, navnlig Nysolv, Messing, Bronze. Det har to Ilter, Cu2 O og Cu O, og to Rækker til disse Ilter svarende Salte, Svovl- og Chlorforbindelser. Op- varmes Kobber i Luften, da ilter det sig, forst til Kobberforilte