Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

87 Atomvarmen for Grundstofferne varierer altsaa fra 37,6— 42,8, imellem hvilke Storrelser der finder en ftlldstændig Over- gang Sted. Vi ville ikke her indlade os Paa at soge Grundene til denne Variation, ligesaalidt, som at eftervise Forbindelsen imellem den chemifle Sammensætning og Atomvarmen ved for- stjellige Forbindelser. — Vi g aae mi over til at omtale Atomtallenes Bestem- melse. Om Atomtallenes Bestemmelse. Det kan natmligvns ikke være Hensigten her at give en fuldstændig Udvikling af Læren om Atomvægtenes Bestemmelse, og vi ville derfor indskrænke os til en Oversigt over de vigtigste derhenhorende Afsnit. Man antager, et ligestore Rumfang af de lnftfor- mige Grundstoffer indeholde ligemange Atomer; som Folge deraf maae de enkelte Luftarters Atomtal være pro- portionale med deres Vægtfylde, som netop Udtrykker Vægten af ligestore Rumfang. Som Eenhed for Atomtallene vælger man et bestemt Stof; vi have dertil valgt Ilten og antaget dets Tal til 100. Atomtallet af de evrige luftformige Grundstoffer, nem- lig Chlor, Brint og Qvælstof, erholdes som Folge deraf ved at dividere disses Vægtfylde med Iltens og multiplicere med 100. Det er tidligere anført, at de chemifle Foreninger foregaae efter Milltipla as Atomtallene; naar man altsaa for de forMl- lige GrUndstoffer bestemmer, hvilken Vægt der ndfordres til at forene sig med hundrede Vægtdele Ilt, maa den erholdte Stør- relse enten være Atomtallet eller en simpel Funktion deraf. Et Exempel vil oplyse det. Det er bekjendt, at endeel basiske Ilter reduceres af Brint i Glodheden og efterlade Metallet i fri Til- stand. Naar man altsaa afveier en vis Mængde af Iltet, redu- cerer dette og dernæst veier det Udskilte Metal, finder man alt- saa ligefrem Iltets qvantitative Sammensætning. Di ville an- tage, at 100 Dele Kobberilte have givet 79,83 Dele Kobber, faa har den tilstedeværende Iltmængde været 20,17. Den Mængde