Kortfattet Lærebog i den uorganiske Chemie

88 Kobber, der Ud fordres tit at danne en Forening med 100 Dccl CM* v -s ur k 79,83. 100 om, . ~ f Ilt, vll altsaa være —--------------— 39b: om dette Tal Ml 20,17 er Kobberets Atomtal eller en FUnktion deraf, afhænger af, om man skal betragte det omtalte Kobberilte som sammensat CuO eller Cua Ob, hvor a og b kunne være hele Tal. For at afgjsre det sidste Sporgsmaal slutter man saaledes: ee ns artet sam- mensatte Forbindelser have samme Krystalform, ere isomorphe. Nu danne Magnesia, Zinkilte, Kobbertveilte, Jernforilte, Manganforilte, Nikkelilte og Kobaltilte isomorphe Salte med samme Syre, og de maae altsaa have samme atomi- stiske Sammensætning; Svovlsyre, Chromsyre og Mangansyre danne ligeledes isomorphe Salte med samme Base og maae altsaa lige- ledes være sammensatte efter een og samme Formel. Da NU i de neutrale Salte Syrens Jltmængde er saamange Gange storre end Basens, som Syrens Atom indeholder Jltatomer, og Analysen af de svovlsme Salte viser, at disse indeholde tre Gange saameget Ilt i Sy- ren, som i Basen, — maa Svovlsyren være sammensat S O3 (det vil nemlig være Urimeligt at antage den sammensat S2O3; thi da mnatte Svovlimdersyrens Formel være S40'5, et Forhold, som vi ikke have Analogier til, og Svovlets Atomvarme vilde da blive reduceret til det Halve og ikke stemme med de ovrige Stoffers); men Svovlsyre er i sine Salte isomorph med Mangansyre, som altsaa maa være ftimmenfat MnO3. Nu inde- holder Manganforilte netop en Trcdiedeel saamegen Ilt, som Mangansyre, altsaa er Mangansorilte og dermed hele den oven- staaende Rækkes Formel bestemt af være RO. Da nu disse Il- ters Formelj er bekjendt, vil man kunne bestemme Atomtallet for endeel af de anførte Metaller paa samme Maade, som for Kobberet; dettes Atom vil derfor være 396. Leerjord, Jerntveilte, Mangantveilte og Chromilte danne isomorphe Salte og maae altsaa have samme atomistiske Formel; da NU Mangantveilte indeholder halv saamegen Ilt, som Man- gansyre, maa dets Sammensætning være Mn203, og dermed er da de ovriges bestemt. Af Jerntveilte kan dernæst Jernets Tal findes ved Afiltning.