Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
Jordklodens Bjerge og Sletter.
Alter. Men endnu mærkeligere er dog det saakaldte Peter Botts
Bjerg, der ligger paa Aen Ile-äö-^raneo og er opkaldt efter en
Mand ved Navn Peter Bott, der vel opnaaede at bestige Bjergets
Top, men omkom ved Nedstigningen. Et kolossalt Klippestykke af
en aflang Form hviler med sin ene Ende paa Toppen af dette
Fjeld, der er meget hoit og steilt og idethele ligner en af Mont-
blancs Naale. I Aaret 1832 lykkedes det dog en Tourist, der
var mere behændig end Peter Bott at bestige dette Bjerg og nden
Uheld at flippe ned igjen derfra.
I China sindes der flere Steder Bjerge, hvis Toppe i stor-
slaaede Træk frembyde Billedet af et Drage-, Tiger- eller Bjørne-
hoved. I andre Lande forekommer der ofte en stor Mængde kegle-
eller soileformige Fjelde, som for Ex. ved Adersbach i Bøhmen,
hvor Sattdsteensklippertte paa flere Steder skuffende ligue Ruiner
af odelagte Borge, og i Cantou Wallis i Schweiz er der Bjerg-
toppe, som slaaettde mipde om de gamle faarehovedagtige Parykker.
Eu af de mærkeligste Former, meder hvilke Klipper kuuue
fremtræde, er Basaltdannelserue. Basalt er eil egeil vulkansk Steenart,
der paa mauge Steder forekommer i regelmæssige prismatiske Soiler,
som deels staae tæt op til hinauden som Piberne i et Orgelværk,
deels ere stablede ovenpaa hruaudeu i sorskjellige Etager, som om
de skyldte eu Bygmesters Virksomhed deres Tilbliveu. Da de sæd-
vanlige Menueskekræfter imidlertid lumskeligt kuuue tæukes at have
frembragt Værker af saa kæmpemæssige Dimensioner, blive Basalt-
bjergeue derfor ogsaa hyppigt i Folkesagnene omtalte som Byguiuger,
hvis Opførelse tilskrives en i Fortider: leveude Kæmpeslægt. Figur
11, der forestiller en af de saakaldte cyklopifle Der, som ligge i
Nærheden af Siciliens Kyst, frem byder et naturtro Billede af den
hernævnte eiendommelige Bjergformation.
Et besynderligt Udseende afgive de Bjerge, hvis Klippemasse
paa en naturlig Maade er gjennembrudt af Aabniuger, der snart
ere brede og portligneude, snart ere langstrakte og rorsormige som
underjordiske Tunneler eller Minegange. Posilip pogrotten er
et interessant Exempel af denne Art. Bjerget, gjenncm hvilken
denne kæmpemæssige Tuunel strækker sig, ligger tæt uden for Neapel
r eu henriveude Egn, der er opfyldt med Ruiner af romerske