Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

90 Jordklodens Bjerge og Sletter. bestaaer af en smnk rodlig Porphyrart og er omtrent 7000 Fod hent. I Nærheden af dets Top findes der en Aabning gjennem Klippemassen af henimod en Snees Fod i Brede og Høide. Naar Solen om Aftenen allerede i nogen Tid har været nede bag de tilstødende Bjerge, seer man pludselig dens Straaler bryde frem gjennem denne Aabning, et overraskende og feeagtigt Skne for en- hver, der ikke har havt Lejlighed til at iagttage det tidligere. Bi ere ikke istand til at give nogen tilfredsstillende Forklaring af Oprindelsen til dette Gjennembrud af Monte-Tafonatos Por- phyrmasse. Abbed Galetti, der er Forfatter af en illustreret Corsikas Historie, meddeler i denne et Sagn, der er opbevaret blandt Dens Befolkning om dette Phcrnomen. Som i alle andre Landes Sagn- historier og Legender er det ogsaa her Djævelett, der spiller Hoved- rollen og er dm egentlige virksomme Ophavsmand til den mærke- lige Naturfremtoning. Efter det corsikanske Folkesagn er Hullet i Monte-Tafonato nemlig opstaaet derved, at Djævelen engang i sin Forbittrelse mod den hellige Martin gav sig til at slaae los paa Bjerget med en Hammer. Det Besynderligste ved den hele Historie er imidlertid det, at Galetti selv flaner sig til No ved dens naive Forklaring uden at gjore det mindste Forjog paa at give nogen anden Tyduing af det sjeltme Phænomen. I Bascandaleil, der ligger midt inde i Alatubjergene paa Grændsen af Siberien og det chmesiske Mongolt fandt deri bekjendte engelske Neisende Atkmson engang paa en Udflugt en uhyre Klippe- blok af kæmpemæssige Dimensioner, i hvilken der af Naturen selv var dannet to anseelige Aabninger, der ved deres forholdsviis temmelig regelmæssige Form og opadtil i en reen gothist Spids- buestiil endende Hvælving toge sig ud som en mægtig Triumphbue og afgav et forunderligt Syu paa Gruud af Klippeblokkens iøjne- faldende Beliggenhed midt i den eensomme og ubeboede Dal. Ved Kysten af Ny-Zeeland findes der paa enkelte Steder en Række af gjennembrudle Klipper, der i Frastand skuffeilde ligne buede Porte og Hvælvinger, frembragte ved melmeskelig Kunst. Verdensomseileren Capitain Cook passerede ofte igjennem dem med Bande, da Vandet i Flodtiden gaaer hoit op i deres Aabning, og fandt dem saa mærkelige, at han lod dem afbilde i sin Rejsebeskrivelse.