Fortegnelse over Indhold og UMdninger.
Andledning.^/
Hvorledes er Geographien scm Videnskab fra først af bleven til? —
Sesostris's Verdenskort. — Homers, Herodots, Eratosthenes's og andre Old-
tidssorfatteres Forestillinger om Jordklodens Form og Størrelse. — De store
Opdagelser i Slutningen af det 15de Aarhundrcde og deres indgribende
Betydning.
Første Hapitel'. I
Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet.
1. Jordklodens astronomiske Plads i Universet. — Dens Forhold til
de andre Planeter og til Solen. -^Historisk Oversigt over de forskjellige
Theorier om Himmellegemernes Bevægelser. - Claudius Ptolemæus og det
ægyptiske System. — Nicolaus Copernicus's Opdagelser, — Tycho Brahe. —
Det Keplerfle System. — Galilæis Skjæbne.
II. De fire Aarstider. — Dag og Nat.
Andet Hapitel.
Jordklodens Form og Størrelse.
l. Jordens Form. — Beviserne for, at den er rund. - Forsøg paa
at maale dens Størrelse. — Aristoteles. - Postdonius. — Eratosthenes. —
Kalifen Al-Mamun. — Lægen Fernel anstiller den forste Gradmaaling. —
Snellius. — Længde- og Bredegrader. — Den trigonometriske Maalemethode. —
Picards Gradmaaling. — Newtons Beviis for Jordklodens Fladtrykning ved
Polerne. — Det franske Akademis Maalinger i Lapland og Peru. — De-
lambre og Mochain. — Biot og Arago. — Metersystemet. — Bestemmelsen
af et Steds Længde ved Klokkesletsobservation.
N. Fordeling af Land og Vand. - De store Fastlandes Form og Be-
liggenhed. — Verdenshavet og dets geographiske Jnddeling.