Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
97
Montblanc hæver sig til en Hoide af 14760 Fod over Havet.
Den beromte Horace Benedikt de Saussure var den forste, s om
undfangede den dristige Tanke at bestige dets mægtige Top, et Fore-
tagende, som man tidligere blandt andet navnlig af den Grnnd
haode auseet for umuligt, at den med en saa betydelig Hoide føl-
gende Fortynding af Luften formeentlig ikke vilde tillade Mennesker
at opholde sig der. Sanssure var euduu ikke tyve Aar gammel,
da hau allerede tæukte paa at augribe Alpernes Konge. Paa den
forste Udflugt, som den uuge Naturforsker 1760 foretog til Cha-
mouuix, lod han i alle Dalens Laudsbyer bekjendtgjore, at hau
vilde give de Forere, der kunde udpege ham eu passabel Vei til
Montblaucs Top, en anseelig Belouning, ja hau lovede eudogsaa,
at hau vilde udbetale dem, der blot gjorde Forjog paa at stude en
saadau Vei, selv om Forsogene ogsaa viste sig srugteslose, en pas-
sende Dagløn for deres Arbeide. Intet af disse lokkende Tilbud
forte imidlertid alligevel til noget Resultat.
Det var sorst l775, altsaa hele femten Aar senere, at fire
Forere fra Chamounix endelig engang anstillede et Forjog paa at
bestige Montblattc fra Bjerget La Cote, der hæver sig over Lands-
byen Bossons. Dette sidstnævnte Bjerg, der ligger mellem Bosscms-
og Taccottaygletschertte, ender foroven med uhyre Masser af Snee
og Jis, der uden Afbrydelse strække sig lige til Toppen af Montblanc.
Efterat have overmmdet de forskjellige Hindringer, som disse as uhyre
Reimer og Kloster idelig afbrudte Gletschere hvert Dieblik lagde
dem iveien, uaaede de fire Forere tilsidst eu vild Sneedal, der til-
syneladende gik lige op til Montblauc. Veiret var overordeutlig
guustigt, og da de hverkeu traf paa meget steile Klippevægge eller uover-
kommelige Revner, syntes saaledes alt at love et gunsligt Udfald;
meu Luftens Tyudhed udmattede dem i den hoieste Grad, paa
samme Tid som Sollysets Tildagekastniug fra deu skiuueude hvide
Suee næsten ganske blandede deres Syu, og overvældede af Au-
stræugelse og Træthed saae de sig derfor tilsidst uodte til at vende
om uden i Virkeligheden at have truffet uogen egentlig afgjort
Hindring for at uaae Maalet.
Syv Aar settere, i 1782 altsaa, gjentoge tre andre Forere
fra Chamoumx ved Navll Jecm Marie Cotttet, Jorasse og Joseph
Jordkloden efter Svndfloden. 7