Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
Jordklodens Bjerge og Sletter.
følgende Forere. Da det med Navnet Pierre-Roude betegnede
Punkt kun ligger noget over 8000 Fod over Havfladen, var der
altsaa endnu mere end 6000 Fod tilbage at stige op, inden man
nemede Toppen af Montblanc. Det storste Stykke af denne Bei
slyngede sig opad Fjeldet Aiguille-du-Gonter, Resten gik derimod
over selve Moutblancs overste Sneedræer.
De Reiseude brugte kun tyve Miuuter til at passere den
Gletscher, som skilte dem fra Gouterfjeldets Fod. Fra deime
maatte de stige op ad en temmelig steil Bjergkam, hvor Klippe-
massen under Indflydelsen af Biud og Veir var stærkt forvittret
og revnet, og hvor Veien derfor ingenlunde var let at komme
frem ad. Luftens Temperatur var imidlertid ikke meget lav, den
liaaede ikke engang Frysepunktet, og efter en Times Vandring havde
Selskabet derfor uden forholdsviis store Anstrængelser passeret den
omtalte Kam i dens hele Længde. Da maii var naaet til en
vis Hoide, kililde man tydelig i det Fjerne see Genfersoeu, der
ellers kun er til at oine fra de hoieste Pnnkter paa Montblanc-
kjædens Ryg.
Klokken var syv om Morgenen, da mau uanede det Gletscher-
plateau, som udbreder sig ved Foden af de« egeutlige naaleformige
Fjeldtop af Aiguille-du-Gonter. Gletscheren forte igjen til en
sueebedækket Klippestraaning, som det var forbuudet med megen
Fare at vove sig ud paa, da deu foruedeu umiddelbart endte ved
eu lodret Afgruud af en svimlende Dybde. For at passere dette
farlige Sted udeu at komme til Ulykke stillede enhver af de Reiseude
sig mellem to Forere, som hver holdt fast i sin Eude af eu lang
Alpestok. Dette er nemlig den almindelige Maade, hvorpaa man
i Alperne soger at slippe sikkert over flige vanskelige Steder.
Stokken, som Førerne holde imellem sig, gjor Tjeneste som et
Slags improviseret Rækværk ud imod Afgrunden og støtter for-
træffeligt deu ængstelige Reisende under dans uvante Gang ad
smalle og farlige Fjeldstier.
Efter at have passeret deu sneebedækkede Fjeldskrænt gik man
los paa selve Toppen af Aiguille-du-Gouter, men her begyndte
Veien at blive meget besværlig at komme frem ad, idet Fjeldet nu
var betydelig steilere end tidligere. Revnet og skjoruet i storre eller