Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
102 Jordklodens Bjerge og Sletter. følgende Forere. Da det med Navnet Pierre-Roude betegnede Punkt kun ligger noget over 8000 Fod over Havfladen, var der altsaa endnu mere end 6000 Fod tilbage at stige op, inden man nemede Toppen af Montblanc. Det storste Stykke af denne Bei slyngede sig opad Fjeldet Aiguille-du-Gonter, Resten gik derimod over selve Moutblancs overste Sneedræer. De Reiseude brugte kun tyve Miuuter til at passere den Gletscher, som skilte dem fra Gouterfjeldets Fod. Fra deime maatte de stige op ad en temmelig steil Bjergkam, hvor Klippe- massen under Indflydelsen af Biud og Veir var stærkt forvittret og revnet, og hvor Veien derfor ingenlunde var let at komme frem ad. Luftens Temperatur var imidlertid ikke meget lav, den liaaede ikke engang Frysepunktet, og efter en Times Vandring havde Selskabet derfor uden forholdsviis store Anstrængelser passeret den omtalte Kam i dens hele Længde. Da maii var naaet til en vis Hoide, kililde man tydelig i det Fjerne see Genfersoeu, der ellers kun er til at oine fra de hoieste Pnnkter paa Montblanc- kjædens Ryg. Klokken var syv om Morgenen, da mau uanede det Gletscher- plateau, som udbreder sig ved Foden af de« egeutlige naaleformige Fjeldtop af Aiguille-du-Gonter. Gletscheren forte igjen til en sueebedækket Klippestraaning, som det var forbuudet med megen Fare at vove sig ud paa, da deu foruedeu umiddelbart endte ved eu lodret Afgruud af en svimlende Dybde. For at passere dette farlige Sted udeu at komme til Ulykke stillede enhver af de Reiseude sig mellem to Forere, som hver holdt fast i sin Eude af eu lang Alpestok. Dette er nemlig den almindelige Maade, hvorpaa man i Alperne soger at slippe sikkert over flige vanskelige Steder. Stokken, som Førerne holde imellem sig, gjor Tjeneste som et Slags improviseret Rækværk ud imod Afgrunden og støtter for- træffeligt deu ængstelige Reisende under dans uvante Gang ad smalle og farlige Fjeldstier. Efter at have passeret deu sneebedækkede Fjeldskrænt gik man los paa selve Toppen af Aiguille-du-Gouter, men her begyndte Veien at blive meget besværlig at komme frem ad, idet Fjeldet nu var betydelig steilere end tidligere. Revnet og skjoruet i storre eller