Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

110 Jordklodens Bjerge og Sletter. „Vi kom forsi nd paa en Gletscher, der laae ligeoverfor de Klippetoppe, i Læ af hvilke vi havde tilbragt Natten. Adgangen til denne Gletscher er meget let, men efter nogle faa Skridt befiuder man sig midt i en Labyriuth af mægtige Jisblokke eller Jisbjerge, adskilte fra hiuaudeu iudbyrdes ved Revner, der paa et Sted ere fuldkomme« aalme, paa et andet derimod heelt eller tildeels fyldte med Sllee, som ofte danner en Slags naturlige, forneden aalme Broduer, men som i Birkeligheden jævnlig udgjor det eneste Middel, man har til at slippe over Revnerne. Undertiden er det endog en Ziskam med en smal, næsten skjæreude Ryg, der danner For- bindelsen imellem de to Sider. Paa enkelte Steder, hvor Revnerne ere ganske aabue, er man nodt til at stige ned til deres Bund for derpaa ad Trin, der med en L-xe blive huggede i den faste Jis, at klavre opad deu modsatte Væg. Den egentlige Klippegrund er ikke paa et eneste Sted synlig eller til at mærke, det er bestandig Jis eller Snee, mau har meder Fodderne, og de-r er i Virkelighedeu jævnligt Dieblikke, da man har cmdt ved at fatte, hvorledes man efterat være steget »ed i disse af ttæsten lodrette Jisvægge iude- sluttede Afgrunde uogensiude ftal komme op derfra igjeu. (See Figur 13). Saalæuge Veieu imidlertid gaaer over deu faste Jis, kjeude de modige Bjerg boere fra Chamouuix, hvis Charakteer er ligesaa bestemt, som deres Fod er sikker, tilsyneladende hverken til Milgstelse eller Forsagthed, om Gletscheriseu saa ogsaa taarner sig op til formelige Bjerge eller sænker sig uedad med bratte Skraa- uiuger. Under saadauue Forhold seer mau dem uæsteu bestaudig tuu lee, snakke og spege med hiuaudeu, meu hver Gaug mau luoder en af de uysomtalte skrøbelige Naturbroer, der Hauge over dybe Afgruude, foraudrer Touen sig strax, og en almindelig Taus- hed træder da istedetfor deu tidligere Munterhed. De tre forste passere det usikkre Underlag hun due til hiuaudeu ved Reb med eu iudbyrdes Afstaud as fem til sex Fod, medeus de ovrige søge at slippe over to og to ad Gaugeu, holdende hver især fast ved sin Ende af en Alpestok og med Diueue stivt fæstede paa deres Fodder, idet enhver eukelt gjor sig al deu Umage, han kau, for at træde saa nøjagtigt og forsigtigt som muligt i siu Forgjcrugers Spor. Naar Karavaueu var kommeu over et af disse farlige Steder og