Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
1s4 Jordklodens Bjerge og Sletter. Thermometeret viste Kl. 12 om Middagen een Grads Kulde i Skyggen og to Graders Varme i Solen. Til Bedømmelsen af Luftens Fugtighedsgrad benyttede Saus- sure Haarhygrometeret, et Instrument, som hau selv havde opfundet, og som afvexlende iagttages i Soleu og i Skyggen. Om Middagen viste Hygrometeret 44 Grader i Solen og 51 Grader i Skyggen, en Forskjel, der er betydelig større end den, man sædvanlig iagt- tager i Slettelande, fordi Solvarmen fremkalder en langt stærkere Fordampning i den fortyndede Luft paa Bjergtoppene end i den tættere lavere nede. I Chamounix og Gens fandtes saaledes paa det selv samme Tidspunkt Klokken 12 Middag Luftens Fugtigheds- mængde at ndgjore henholdsmis 73,4 og 76,7 Grader, og beregner man nu ved Hjælp af de heranforte Iagttagelser den Mængde Vanddampe, der indeholdes i et vist givet Maal Luft, vil man som Resultat finde, at Luften om Middagen paa Toppen af Mont- blanc indeholder sex Gange mindre Fugtighed end Luften i Genf. Det var uden Tvivl denne overordentlige Torhed af Luften, der tildeels var Grunden til den brændende Torst, som Saussure og hans Ledsagere hele Tiden led af under deres Ophold i denne betydelige Hoide*). Et af de mærkeligste Naturphænomener, som især vakte vore Reisendes Forundring, var den paafaldende stærke morkblaa Farve, som Himlen, seet fra Montblancs Top, frembod. Enhver, der har besteget hole Bjerge, har sikkert lagt Mærke til, at Himlen der viser sig meget mere morkblaa end i Sletteegne, et Forhold, der sandsynlig beroer paa den langt større Reenhed og Gjennemsigtighed as Luften i disse hoie Regioner. For at give en naturtro Fore- stilling om Farven af Himlen, betragtet fra Montblanc, havde Saussure været saa betænksom at medtage en Række af brede Papirstrimler repræsenterende sexten forskjellige Farvenuancer fra det lyseste Blaa til det dybeste, næsten sorte Blaa. Klokken tolv *) Dette Resultat stemmer dog ikke ganske med andre Videnskabsmands Iagttagelser. Naturforskeren Boussingault fandt saaledes Luften paa Toppen af Chimborazo kjendelig fugtigere end Luften paa Slettelandet ved Bjergets Fod.