Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. l15 om Middagen frem bob Himlen paa Montblanc nærmest den anden Nuance i Rækken, det vil med andre Ord sige den Variant, som fulgte umiddelbart efter det dybeste Blaa. Iagttagere, der samtidig undersøgte det samme Forhold i Chamounix og Gens, fandt der- imod Himlens Farve det forste Sted svarende til den sjette Nuance og i Genf endog blot svarende til den syvende Nuance. At der var Kulsyre tilstede i Montblancs Atmosphære, viste sig tydeligt, naar man udsatte Kalkvand og kaustisk Kali for Luftens Paavirkning. Hensigten med denne Undersøgelse var navnlig at prove en Hypothese, der nylig var bleven opstillet af den beromte Lavoisier. Denne geniale Naturlærde havde nemlig tænkt sig den Biulighed, at Atmosphæren i sine overste Lag maaskee kunde inde- holde forskjellige hidindtil ubekjendte Luftarter, som paa Grund af deres specifisk ringere Vægt bestandig vilde holde sig i en betyde- ligere Høide over Jorden; men Lavoisiers Hypothese modbevistes tildeels netop ved denne Iagttagelse, da Kulsyre trods det, at den er eu af de tungeste Luftarter i Atmosphæren, dog alligevel omtrent fandtes tilstede i sit sædvanlige Forhold paa Toppen af Montblanc. Et af de interessanteste Forsøg, der blev foretaget for at prove Rigtigheden af en bekjendt physifk Lov, var Bestemmelsen af Vandets Kogepunktsgrad i denne anseelige Hoide. Phystkeren de Luc havde allerede tidligere engang med store Anstrængelser besteget Bjerget Buet ene og alene i den Hensigt at anstille dette Forsog, som hidindtil aldrig var bleven foretaget i nogen betydeligere Hoide. Da Montblanc er dobbelt saa hot som Buet, knyttede der sig naturlig ikke liden Interesse til et Forsog af denne Art. De Luc havde paa Grund af Luftens stærkt fortyndede Til- stand havt stor Vanskelighed ved at faae sine Kul til at brænde paa Buet. For ikke at mode nogen Hindring af den heranforte Art havde Saussure ladet indrette en Spirituslampe, hvis Væge brændte i et stærkt Lufttræk og var omgivet med en af Argand dengang for nylig opfunden Blikskorsteen. Spiritusen brændte i Virkelig- heden ogsaa meget villigt, men der medgik ikke destomindre alligevel en god halv Time for at faae Vandet i Kog, medens der derimod ved Kysten af Havet aldrig behøvedes mere end 12 til 13 Minnter til Kogning af Vand i det samme Apparat. Forsøget viste 8*