Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
116 Jordklodens Bjerge og Sletter. imidlertid klart, at Vand paa Toppen af Montblanc allerede koger ved en Temperatur af 85 hundrededeels Grader eller ved en 15 Grader ringere Varme end i Sletteegne. Da man havde tænkt sig det Tilfælde, at Lampen maastee vilde brænde daarligt, havde man været saa forsynlig ogsaa at medtage Kul. Til Forsøget med Vandets Kogning behøvede man vel ikke at tage sin Tilflugt til disse, men derimod brugte man dem stadig til at smelte Snee ved for saaledes at tilvejebringe Drikkevand, et Forsristningsmiddel, der idelig var stærk Trang til paa Grund af de Reisendes og Førernes heftige Torst. Man maatte imidlertid stadig ved Hjælp af en Puster holde Ilden ved- lige i Kullene, da den ellers, overladt til sig selv, hvert Diedlik gik ud. Magnetnaalens Bevægelser frembød ikke nogensomhelst Af- vigelse fra det Sædvanlige, og Iagttagelsen af dens Forhold bragte saaledes ikke noget Nyt. Det samme gjaldt ogsaa om Udfaldet af de forskjellige Undersøgelser, som Saussure lod anstille med Hensyn til Tykkelsen af den Sneemasse, der var ophobet paa Spidsen af. Montblanc, og til Afleiriugsmaaden af de Sneelag der bedækkede Siderne af Bjerget nedefter. Der viste sig ikke Spor af nogetsomhelst Dyreliv paa Alpe- kongens sneedækte Top. Tvende Sommerfugle, som flagrede hen over den overste Deel af Bjergets Skraaning, omtrent 300 Fod nedenfor Spidsen, vare overhovedet de eneste levende Væsener, som Expeditionen traf paa i disse saa ode Negioner. Et Vindstod havde formodentlig fort disse to stakkels blomstersugende Insekter fra Lavlandet op til denne betydelige Høide, hvis iskolde, for en- hver Vegetation blottede Sueemarker frembøde ganske forskjellige Betingelser fra dem, under hvilke de ellers vare vante til at søge deres Livsophold. Den ringe Styrke af Lyder: paa Toppen af hoie Bjerge er et Phænomen, der naturligt forklares as Luftens fortyndede Til- stand; jo mere Luften nemlig taber i Tæthed, desto svagere blive selvfølgelig ogsaa Lydsvingningerne. Paa en fremragende, isoleret Bjergtop er Manglen paa Echo eller Tilbagekastning af Lyden ogsaa et Moment, der bidrager til at svække Lydens Styrke. Paa