Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 117 Montblanc lod de Talendes Stemmer derfor kun meget svagt, og et affyret Pistolskud gav kun et forholdsviis ringe Knald. Blandt de forskjellige Virkniuger af Lustens Tæthedsformind- skelse var den stærkt forøgede Hurtighed af Aandedrætsbevægelserue hos Mennesket dog imidlertid den meest folelige og paafaldende. Paa et højtliggende Punkt som Toppen af Montblanc, hvor Kvik- solvssilen i Barometeret næsten synker ned til den halve Hvide, og hvor Lungerne derfor ved hver Jndaandiug kun modtage halvt saamegen Luft som i Sletteegne, maa Aandedrættet nødvendigt foregaae dobbelt saa hurtigt, uaar Blodets Iltning stal vedblive at finde Sted i det naturlige, til Livets Opholdelse fornødne Forhold. Det er Trangen til en saadan livligere Luftoptagelse ved et for- holdsviis storre Antal Jndaandinger, der er Grunden til den For- nemmelse af Angst og Mathed, som man foler i betydelige Hoider. Paa samme Tid som Aandedrættet tiltager i Hurtighed, bliver imidlertid Blodcirkulationen ogsaa hurtigere i et tilsvarende For- hold. Saussure undersøgte dette Forhold med megen Nøjagtighed, men for ikke at blive skuffet af den Forøgelse af Cirkulations- virksomheden, der maaskee kunde skyldes den anstrængende Bestigning, ventede ban med at tælle Pulsslagenes Antal, indtil Selskabet i fire Timer havde holdt sig i Ro paa Toppeu. Haus Tjeners Puls flog da 112, haus egen 100 og Pierre Balmats 98 Slag' i Minutet. Da Forholdet deu næste Dag blev Undersøgt i Cha- mounix, fandtes Pulsslagene Antal hos de selv samme Personer efter flere Timers Ro heuholdsviis at udgjore 60, 72 og 49. Samtlige Deeltagere i Sciussures Expedition til Toppen af Montblanc befandt sig saaledes hele Tiden under deres Ophold paa Bjergets Spids ligesom i en feberagtig Tilstand, der baade gav Anledning til den uudslukkelige Torst, som bestem dig plagede dem, og tillige naturligt forklarede deu ejendommelige Modbydelighed for Viiu, stærke Drikke, ja selv for enhver Slags Fødemidler, der uvilkaarligt gjorde sig gjaldende hos dem alle. Det Eneste, de følte Trang til og befandt sig vel ved, var koldt Vand, men ved at spise Snee forøgede de derimod kun deres Torst og Ildebefindende. Saalænge de imidlertid holdt sig fuldstændig rolige, led de dog ikke synderligt. Enkelte af de i Expeditionen deeltagende Førere og