Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 123 nu ogsaa at naae det Sted, hvor de Reisende havde opslaaet deres Telt. Det daarlige Veir vedvarede hele Natten, og Selskabet maatte atter bivouakere indtil næste Dag under det tarvelige Tag, som den usle improviserede Hytte ydede det. Under disse ugunstige Forhold paabod den simple Fornuft naturligt at opgive Forsøget og at vende tilbage til Dalen. Da Førerne ved Daggry havde holdt Raad om, hvad der var at gjore, besluttede de ogsaa eenstemmigt at stige ned til Chamounix igjen, men da de forebragte vr. Hamel Resultatet ns deres Raadslagning, nægtede denne meget bestemt at gaae ind derpaa. Da man imid- lertid begyndte at mangle Proviant, blev det besluttet, at tre ved Lodtrækning udtagne Førere skulde vende tilbage til Chamounip for at hente Forstærkning og tilvejebringe det Fornødne til Expedi- tionells Fortsættelse. Det var bleveu bestemt, at Selskabet skulde vente paa det Sted, hvor det havde tilbragt Natten, til Veiret igjen bedagede sig, men da Himlen Klokken otte om Morgeuen klarede noget op, gav Doktor Hamel Befaling til, at man strax skulde give sig paa Vei. Førerne, der bedre end nogen kjendte de store Farer, som ere for- bundue med at gaae paa den nyfaldne Suee i disse paa frygtelige Afgrunde saa rige Bjergegne, nægtede imidlertid alle som een Mand at adlyde en saa uklog Befaling. En as dem ved Navn August Teiraz udgjod endogsaa Tnarer og kastede sig i en af sine Kamme- raters Arme med de Ord: „Jeg er et ulykkeligt Menneske, det vil koste mig mit Liv!" Hans sørgelige Forudfolelse flog heller ikke feil, thi Teiraz var netop et af de Offre, der omkom paa Touren. Selv Oberst Henderson tog uopfordret Førernes Parti og randede ivrigt til, at man sknlde opsætte Forsøget; men Doktor Hamel stampede blot utaalmodigt i Jorden og mumlede endog, idet han betragtede Englænderen stivt i Ansigtet, nogle utydelige Ord om Feighed! Under disse Omstændigheder nar der naturligt ingen, som vilde holde sig tilbage. Enhver traf sine Forberelser i Taushed, og Selskabet brod derpaa op. Det første Stykke Vei af Optouren blev tilbagelagt uden det mindste Uheld. Veiret var atter bleven smukt, og efter med forholdsviis ringe Anstrængelse at have besteget