Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 125 gaae videre?" spurgte en af mine engelske Ledsagere sin Lauds- mand. „Jeg vilde ikke gjore omkring paa nogensomhelst Be- tingelse, hvor meget man saa ogsaa bod mig", lod Svaret imidler- tid ganske kort og tort. Vi vare i Virkeligheden ogsaa alle fulde af Haab og Glæde over at see os saa nær ved Maalet for vor Vandring". Karavanen befandt sig i dette Dieblik paa det Sted, som Førerne i deres ejendommelige lokale Talebrug sædvanlig kalde Montblcmcs Hue, det vil sige paa den sidste sneebedækkede Skraa- ning, der fører umiddelbart op til Bjergets overste Top. Bed Foden af denne Sneeskraaning strakte der sig en gabende Revne gjennem Isen af 60 Fods Brede og 150 Fods Dybde. Det er denne Nevne, der er fremstillet paa Fig. 13 (Side 110), hvor det tillige vil sees, at den tildeels har en tværtlobende Retning i For- hold til Bjergets Axe. Toget gik i en lang Række, og Ordenen i hvilken den ene Deeltager fulgte efter den anden, var denne: i Spidsen gik Pierre Carrier og bagefter ham Pierre Balmat og August Teiraz; derefter fulgte i nogen Afstand Julien DevoiSsons og Marie Contet, medens fem andre Forere, I)r. Hamel og de to Englændere, alle i en lang Række efter hinanden, dannede Bag- troppen og saaledes sluttede Toget. Det var rimeligviis den her beskrevne Maade at gaae fremad paa, der gav Anledning til det frygtelige Ulykkestilfælde, vi nu skulle omtale. Ved at folge efter hinanden i een eneste lang Række traadte nemlig Deeltagerne ligesom en dyb Plougfure i den lose nyfaldne Snee, der endnu ikke var frossen rigtig sammen med den underliggende faste Snee. Gjeunemskaaren paa denne Maade i en lang Udstrækning losnedes da det Parti af Sneen, som Cara- vanen netop var ifærd med at arbeide sig op ad, pludselig og skred som een eneste sammenhængende Masse med ustandselig Fart ned over det ældre haardfrosne Underlag. Det hele Selskab blev naturlig uimodstaaeligt revet med af Lavinen nedad den Bjerg- skraaning, ved Foden af hvilken den nylig omtalte Gletscherspalte trnende aalmede sig ligesom for at opsluge de Ulykkelige. Den nedsturtende Lavine bestod af en Sneemasse der idetmindste var 3000 Fod lang, 210 Fod bred, men knn nogle faa Fod i Tykkelse.