Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
125
gaae videre?" spurgte en af mine engelske Ledsagere sin Lauds-
mand. „Jeg vilde ikke gjore omkring paa nogensomhelst Be-
tingelse, hvor meget man saa ogsaa bod mig", lod Svaret imidler-
tid ganske kort og tort. Vi vare i Virkeligheden ogsaa alle fulde
af Haab og Glæde over at see os saa nær ved Maalet for vor
Vandring".
Karavanen befandt sig i dette Dieblik paa det Sted, som
Førerne i deres ejendommelige lokale Talebrug sædvanlig kalde
Montblcmcs Hue, det vil sige paa den sidste sneebedækkede Skraa-
ning, der fører umiddelbart op til Bjergets overste Top. Bed
Foden af denne Sneeskraaning strakte der sig en gabende Revne
gjennem Isen af 60 Fods Brede og 150 Fods Dybde. Det er
denne Nevne, der er fremstillet paa Fig. 13 (Side 110), hvor det
tillige vil sees, at den tildeels har en tværtlobende Retning i For-
hold til Bjergets Axe. Toget gik i en lang Række, og Ordenen i
hvilken den ene Deeltager fulgte efter den anden, var denne: i
Spidsen gik Pierre Carrier og bagefter ham Pierre Balmat og
August Teiraz; derefter fulgte i nogen Afstand Julien DevoiSsons
og Marie Contet, medens fem andre Forere, I)r. Hamel og de to
Englændere, alle i en lang Række efter hinanden, dannede Bag-
troppen og saaledes sluttede Toget.
Det var rimeligviis den her beskrevne Maade at gaae fremad
paa, der gav Anledning til det frygtelige Ulykkestilfælde, vi nu
skulle omtale. Ved at folge efter hinanden i een eneste lang Række
traadte nemlig Deeltagerne ligesom en dyb Plougfure i den lose
nyfaldne Snee, der endnu ikke var frossen rigtig sammen med den
underliggende faste Snee. Gjeunemskaaren paa denne Maade i
en lang Udstrækning losnedes da det Parti af Sneen, som Cara-
vanen netop var ifærd med at arbeide sig op ad, pludselig og skred
som een eneste sammenhængende Masse med ustandselig Fart ned
over det ældre haardfrosne Underlag. Det hele Selskab blev
naturlig uimodstaaeligt revet med af Lavinen nedad den Bjerg-
skraaning, ved Foden af hvilken den nylig omtalte Gletscherspalte
trnende aalmede sig ligesom for at opsluge de Ulykkelige. Den
nedsturtende Lavine bestod af en Sneemasse der idetmindste var
3000 Fod lang, 210 Fod bred, men knn nogle faa Fod i Tykkelse.