Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

130 Jordklodens Bjerge og Sletter. Kastet omkuld og hvirvlet afsted som de andre havde Doktor Hamel havt det store Held at blive standset ved Kanten af den frygtelige Afgrund. Oberst Henderson var bleven kastet endnu nærmere hen til det samme farlige Sted og var kun bleven reddet ved den store Masse Snee, han var omgivet af. Han var i Virkeligheden fuldkommen begravet under Lavinen, der naaede ham helt op over Hovedet, saa at man kun med megen Mene fik ham trukken ud deraf. Ved Ankomsten til Grands-Mulets modte man de tre Førere, der tidligt om Morgenen vare sendte ned til Dalen for at hente mere Proviant. De vendte nn om og fulgte tilbage med det ovrige Selskab. De brave Bjergboere vare alle ligesom lamslaaede af Rædsel over den frygtelige Begivenhed, de havde været Vidne til, og beklagede med lydelig Rost deres Kammeraters Dod og den dybe Fortvivlelse, som Budskabet derom vilde udbrede i deres efter- ladte Familier. De to Englændere bidroge begge rigeligt til at understøtte de stakkels Familier, der havde mistet deres Forsørgere, medens den egentlige Ophavsmand til det hele nlykkelige Foretagende, Doktor Hamel, derimod slet ikke viste nogensomhelst Godgjoreuhed. Intet formanede imidlertid at troste Pierre Balmats gamle Moder, der vedblev at græde og sørge, indtil hun tre Maaneder efter bukkede under for sin Kummer. Deu 15de August 1861 foregik det sidste Optrin i den her meddeelte sørgelige Begivenhed. En Forer fra Chamonnix fandt nemlig ved at passere Bossonsgletscheren tilfældigt to Hoveder og en Arm med vedhængende Haand, hvilke tre Dele endnu vare be- dækkede med deres Hud og ovrige Bloddele. Forskjellige Stumper af Klæduiugsstykker, der fulgte med. godtgjorde tilstrækkeligt, at disse saa stærkt lemlæstede Levninger af Meuneskeliig havde tilhort de to forulykkede Forere Pierre Balmat og Pierre Carrier. Den 1ste Juli 1863 traf man endelig igjen paa Bossonsgletscheren et lignende Spor af de Omkomne, nemlig en Fod, der var forsynet med Hud og Negle og endnu ved flere Sener yang sammen med en aldeles blottet og kjodlos Skinnebeensknokkel; i Nærheden af Foden laae der desuden et Compas, sandsyuligviis det, som Foreren