Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
136 Jordklodens Bjerge og Sletter. en Klippekam, der efterhaanden blev bredere og bredere og tilsidst endte ved en Jndsænkuing, fra hvilken de Gletschere, der omgave Spidsen havde deres Udgangspunkt. Det lykkedes endelig ogsaa at bestige den overste Top, der salder saa brat af imod Syd, at Sneen ikke kan blive liggende der, men bestandig glider ned paa den nedenfor værende Skraa- ning, hvor den afleirer sig som en mægtig Gletscher. Længere nede danne Toppene af de paa den spanske Side liggende Bjerge, der ere lavere end de franske Pyrenæer, Bunden af en 3000 Fod dyb Afgrund, medens eu takket og sønderreven Bjergryg imod Nord forhindrer Udsigten til de sydfranfte Sletteegne. Efterat have dvælet i nogle Timer paa Bjergets Top og an- stillet forskjellige Undersøgelser begav Ramoud sig atter den samme Vei tilbage. Nedtouren var ikke let, men gik dog heldig for sig. Ramonds Expedition vakte i sin Tid megen Opsigt i den lærde Verden, da man hidindtil havde anseet Toppen af Mont-Perdu for fuldkommen utilgjangelig, og da hans Iagttagelser i flere Hen- seender bidroge væsentligt til at berigtige de fejlagtige Forestillinger, man tidligere havde næret om forskjellige lidet bekjendte Natur- forhold i Pyrenæerkjæden. Forruden vi afslutte Skildringen af Europas Bjergsystemer, ville vi endnn engang kaste Blikket Paa Kortet og betragte Forholdet mellem Bjerge og Sletter paa det europæiske Continent. Det vil da sees, at Hoilandet ligger meest imod Nord og imod Syd, me- dens Lavlandet fornemmelig indtager Midten. Efter Hum- boldt er Gjennemsnitshoiden af det franske Lavland 500 Fod, hvor- imod Arago ved at tage Middeltallet af en stor Mængde Byer i Frankrig har beregnet den til 650 Fod. Regner man imidlertid Bjergene med, vil Middelhøjden af Frankrig naturligviis stige og efter Aragos Beregning komme til at udgjore henimod 1000 Fod. Tydstland er idethele taget høiere end Frankrig, idet dets Middel- højde belober sig til 1200 Fod, og for Europa i sin Heelhed an- giver Hnmboldt Middelhøjden til 650 Fod, medens den for Asien er beregnet til 1100 og for Amerika til 900 Fod. Hvis Verdens- havet derfor pludselig steg 6—700 Fod, vilde altsaa det Meste af