Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140 Jordklodens Bjerge og Sletter.
ledes flere langstrakte Dale og Hoisletler, af hvilke de peruanske
(indtil 13000 Fod over Havet) og Qnitos Hoiflette (9500 Fod
hen), der ligger under ZEkvator, ere de meest bekjendte. Ved Bjerg-
knuden Paramo de los Papas under en nordlig Brede af omtrent
2 Grader deler Audessystemet sig i tre Kjæder: en ost lig, der
strækker sig gjenuem Venezula og efter at have stilt sig i to Arme,
som omfatte den store Maracaiboso, tilsidst ende ved Kysten af det
caraibiske Hav; en Centr alkj æde, der fortsætter sig omtrent lige
mod Nord, idet den danner den ene Væg i Caucaftodens dybe
Bjergdal, medens den anden dannes af den tredie, den vestlige
Kjcrde, der strækker sig hen til Panamatangen, hvor den taber sig.
Imod Syd gaae Andesbjergene fra Titicacasletten gjennem Chili,
forst som flere paralleltlobende Kjæder med mellemliggende Dale
og derpan som en enkelt Bjergryg, der fortsætter sig gjennem
Patagonien og over de forstjellige Smaaoer, der danne det Magel-
haenske Archipelag, indtil Cup Horn, Amerikas sydligste Punkt.
Paa den lange Vei fra Cap Horu til Panamatangeu — en
Strækning af 65 Bredegrader eller 975 Mile — frembyder Andes-
kjæden en meget forskjellig Udstrækning i Brede, idet denne nemlig
varierer fra 8—10 Mile indtil 100 eller 120 Mile. Bjergene
folge vel stedse det stille Havs Kyster, men vige dog paa en Deel
af Veien noget tilbage fra disse, saa at der efterlades et slette-
formigt Lavland mellem Foden af Bjergene og Havet. Bredest er
dette Kystland i Chili, hvor Bjergenes Afstand fra Havet udgjor
fra 25 til 33 Mile. Mod Dst skraaner Audessystemet derimod
ned til Lavlande af en uhyre Udstrækning, og Sydamerikas største
Floder, af hvilke Marauon eller Amazonfloden endog er den mæg-
tigste i hele Verden, soge derfor næsten alle i denne Retning ud
til Atlanterhavet, medens kun en enkelt storre, Magdaleneflodeu,
lober mod Nord til det caraibiske Hav, og ingen af nogen Be-
tydenhed falder i det stille Hav.
Den vulkanske Virksomhed er overordentlig stor i Audes-
systemet. De chileniske Andes tælle snaledes ikke mindre end 19
virksomme Vulkaner, og i Bolivien saavelsom i Ecuador forekommer
der ligeledes et betydeligt Antal. Systemet udmærker sig tillige
ved sin Høide, og skjondt Sneelinien i den nordlige og den