Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
144 Jordklodens Bjerge og Sletter. Højslette, der ligger mellem 4 og 5000 Fod over Havet og tildeels har sit eget System af Floder og Soer (den store Saltsø), som ikke besidde noget Afløb til Havet. Langs Højslettens vestlige Rand paa Grændsen imellem Californien og Utah strækker Sierra Ne- vada sig, en anseelig Bjergkjæde, der har flere Toppe over den evige Snees Grændser, og som efter forst paa sin Vei imod Nord at være løbet sammen deels med den lavere californiske Kystkjæde, deels ved Sidegrene med Oregonbjergene og Rocky Mountains sluttelig fortsætter sig op langs Amerikas Vestkyst til Beringsstrædet. I den ostlige Deel af Nordamerika strække Al leg Hand- bjerg ene sig fra Georgias Nordgrændse til St. Laurentsfloden som flere parallelle Kjæder, der i en vexlende Afstand fra Atlanter- havet følge Amerikas østkyst men saavel i Udstrækning som i Hoide staae meget tilbage for de andre ovenfor nævnte Bjerg - systemer. Alleghanybjergeue danne den naturlige Ostgrændse for den uhyre, 250 til 400 Mile brede Missis sip pisle tte, der imod Vest naaer lige til Klippebjergenes Fod og mod Nord begrændses af et Plateau as omtrent 1400 Fods Middelhoide, hvorfra Landet efterhaanden sænker sig ned mod den mexikanske Havbngt, ligesom dct paa den anden Side af samme skraaner jevnt nedad mod Jis- havet og dets store Bngter mod Nordost. Det er fra dette Plateaus sydlige Side, Nordamerikas største Flod Mississippi, der, naar man regner dens Begyndelse fra Missouris Kilder, er over 900 Mile lang, har sit Udspring, medens Vandet derimod fra Nord- siden af samme gjennem flere storre og mindre Floder soger ud til Polarhavet og Hudsonsbugten. Terrainet Nord for de Forenede Stater er overhovedet mærkværdigt vandrigt, og intetsteds i Verden findes der et saa stort Antal mægtige Ferskvandssoer som her. De fem indbyrdes sammenhængende kanadiske Soer, der Vest for det omtalte Plateau danne Grændsen imellem Canada og Unionen, og af hvilke de fire vestlige ligge 5—600 Fod over Havfladen og 3—400 Fod hoiere end den ostligstes, Ontariosoens, Vandspeil, bedække saaledes tilsammen et Fladernm af omtrent 4500 Kvadrat- mil! og udtomme sig gjennem den mægtige St. Laurentsflod i Atlanterhavet. Nordvest for disse strækker der sig en anden Række af store Soer, Winnipeg, Winnipigoo, Athalasca, Slavesoen og