Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
157
Man har lagt Mærke til — og Boussinganlt fremhæver lige-
ledes dette som en Kjendsgjerning —, at man i ligestore Hoider
foler sig mere ilde og utilpas paa en sneebedækket Flade end paa
den nogne Klippebund. Indianerne angribes navnlig meget al-
mindeligt ved at gaae paa Snee af en ejendommelig kvælende For-
nemmelse (aleoZo) og af en Vanskelighed ved at aande, der aaben-
bart ikke beroer paa Luftens Fortynding alene. Boussinganlt troer
derfor, at Sneen paa en eller anden Maade frembringer en For-
andring i den atmosphæriske Lufts chemiske Beskaffenhed. Saussure
havde fundet, at den i Sttee indeholdte Luft er fattigere paa Ilt
end den almindelige atmosphæriske Luft, og ved at underkaste de
Luftarter, der fandtes i den Flaske, han havde fyldt med Snee paa
Toppen af Chimborazo, en omhyggelig chemisk Undersøgelse, kom
Boussinganlt til et lignende Resultat. Den anførte Kjendsgjerning
tyder saaledes virkelig heu paa, at Luften i store Hoider til en vis
Grad forandres i sin Sammensætning ved Sneen.
Boussinganlt fandt ikke Farven af Himlen seet fra Chimborazo
saa dyb og morkblaa, som Saussure havde skildret den paa Mont-
blanc, og den forekom ham idethele fra dette ophoiede Punkt ganske
at have dm samme Nuance som i Quito. Han angiver udtrykkelig
overhovedet kun meget sjelden at have seet den morkblaa Farve paa
Himlen, som Saussure omtaler, og er for sit Vedkommende over-
beviist om, at dette mærkværdige Phænomen, som man undertiden
kan blive Vidne til paa højtliggende Gletschere, for største Delen
kun fremkommer ved en Træthed og Slovelse af Synsorganerne,
hvis den ellers ikke blot er et rent optisk Bedrag, der frembringes
ved Modsætningen mellem Sneens blændende hvide og Himlens
morkere Farve. Phænomenet vilde da isaafald væsentlig blot være
af physiologisk Natur.
Veiret var lige til Klokken tre vedblevet at være udmærket
smukt, og Thermometeret havde eudogsaa viist en Temperatur af 8
Grader; men paa dette Tidspunkt begyndte der at samle sig Skyer
i de lavere Regioner af Bjerget, og et Uveir trak op dybt nede
under de hoitstaaende Iagttageres Fodder. Lyden af Tordenen
naaede endog undertiden op til dem, men kun meget svagt, som
om den kom fra en fjern Afstand. Det var paa Tide at vende