Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 157 Man har lagt Mærke til — og Boussinganlt fremhæver lige- ledes dette som en Kjendsgjerning —, at man i ligestore Hoider foler sig mere ilde og utilpas paa en sneebedækket Flade end paa den nogne Klippebund. Indianerne angribes navnlig meget al- mindeligt ved at gaae paa Snee af en ejendommelig kvælende For- nemmelse (aleoZo) og af en Vanskelighed ved at aande, der aaben- bart ikke beroer paa Luftens Fortynding alene. Boussinganlt troer derfor, at Sneen paa en eller anden Maade frembringer en For- andring i den atmosphæriske Lufts chemiske Beskaffenhed. Saussure havde fundet, at den i Sttee indeholdte Luft er fattigere paa Ilt end den almindelige atmosphæriske Luft, og ved at underkaste de Luftarter, der fandtes i den Flaske, han havde fyldt med Snee paa Toppen af Chimborazo, en omhyggelig chemisk Undersøgelse, kom Boussinganlt til et lignende Resultat. Den anførte Kjendsgjerning tyder saaledes virkelig heu paa, at Luften i store Hoider til en vis Grad forandres i sin Sammensætning ved Sneen. Boussinganlt fandt ikke Farven af Himlen seet fra Chimborazo saa dyb og morkblaa, som Saussure havde skildret den paa Mont- blanc, og den forekom ham idethele fra dette ophoiede Punkt ganske at have dm samme Nuance som i Quito. Han angiver udtrykkelig overhovedet kun meget sjelden at have seet den morkblaa Farve paa Himlen, som Saussure omtaler, og er for sit Vedkommende over- beviist om, at dette mærkværdige Phænomen, som man undertiden kan blive Vidne til paa højtliggende Gletschere, for største Delen kun fremkommer ved en Træthed og Slovelse af Synsorganerne, hvis den ellers ikke blot er et rent optisk Bedrag, der frembringes ved Modsætningen mellem Sneens blændende hvide og Himlens morkere Farve. Phænomenet vilde da isaafald væsentlig blot være af physiologisk Natur. Veiret var lige til Klokken tre vedblevet at være udmærket smukt, og Thermometeret havde eudogsaa viist en Temperatur af 8 Grader; men paa dette Tidspunkt begyndte der at samle sig Skyer i de lavere Regioner af Bjerget, og et Uveir trak op dybt nede under de hoitstaaende Iagttageres Fodder. Lyden af Tordenen naaede endog undertiden op til dem, men kun meget svagt, som om den kom fra en fjern Afstand. Det var paa Tide at vende