Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

158 Jordklodens Bjerge og Sletter. om, da Snee og Frost ellers let kunde gjore Veien ufremkommelig, og man ikke havde Proviant nok til et længere Ophold mellem Gletscherne. Selskabet brod derfor op, og efter med megen Besvær at være steget en 1OOO Fod nedad kom det ind i Skyregionen. Længere nede haglede det, og da man kom til det Sted, hvor Muldyrene vare ladte tilbage, faldt der en iiskold Regn. Klokken otte om Aftenen nemede man imidlertid i god Behold Forpagter- gaarden, som man om Morgenen var draget ud fra. Den franske Physikers Iagttagelser tale alle til Gunst for den af Humboldt opstillede Formodning, der gaaer ud paa, at Chim- borazo er en udslukt Vulkan. Dens Houedbestanddeel er en Op- hobning af uregelmæssigt afleirede Trachytmasser. Trachytplateauerne frembyde jævnlig uhyre Nevner, der ligesom Revnerne fra et Hnl i Isen synes at udgaae fra et fælles Midtpunkt, formodentlig den udbrændte Bulkaus Krater. Da Chimborazo i sin Tid hævede sig, sprængte den Klippemassen, hvis Levninger nu ligge ophobede om- kring Udbrudsaabningen, i Veiret og skjod den foran sig. Den 23de December 1831 forlod Bonssingault Riohamba for at fortsætte sin Neise. Da han sagde Farvel til Oberst Hall, der saa længe havde deelt alle Farer og Besværligheder sammeu med ham, og for sidste Gang trykkede haus Haaud til Afsked, opstod der uvilkaarligt en uhyggelig Anelse hoS ham. Hans Forudfolelse flog desto værre heller ikke feil, thi nogle saa Maaneder efter faldt den brave engelste Officeer paa en stjændig Maade for en Snig- morders Dolk i en Gade i Quito. Som Slutning paa dette Afsnit ville vi endnu i Korthed omtale det amerikanske Fastlands Hoide i Almindelighed betragtet. Holden af den ny Verden er forholdsviis stor og betinger naturlig igjen paa anden Haand den betydelige Hoide, som udmærker de fleste af Amerikas Bjergkjæder ligeoverfor Eu- ropas. For Lavlaudet i Syd- og Nordamerika anslaaes den af Humboldt til heuholdsviis 636 og 460 Fod, men tager man den Tilvæxt, som den ligelige Fordeling af Bjergene i denne Verdens- deel over hele Overfladen vilde frembringe, med i Beregning, faaer man en Middelhøjde af henholdsviis 1100 og 730 for hver