Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
Jordklodens Bjerge og Sletter.
ikke destomindre strax Bestigningen af Jbi-Gamins steile Klippesider,
idet vi trængte frem over en Sneemark, der var saa fnld af Revner
og Kloster, at vi hvert Meblik maatte gjore lange Omveie. Klokken
to var det os imidlertid aldeles umuligt at komme videre; to af
vore Folk vare blevue angrebne af Bjergsyge og havde derfor
maattet efterlades undervejs, og hvad os selv angik, da følte vi os
saa udmattede at Anstrængelse og Træthed, som det aldrig nogen-
sinde havde været Tilfældet for. Det var ikke nogen vid Udsigt,
der aabnede sig for vort Blik, da vi bestandig vare omgivne af
Skyer, men undertiden skilte disse sig dog lidt ad og lod os see
den Krands af Gletschere, der omgive Jbi-Gamin. Det hoieste
Pnnkt, vi naaede, laae efter noiagtig Beregning 21580 Fod over
Havet".
„Klokken to begyndte det at blæse temmelig stærkt fra Nord,
og vi maatte derfor tænke paa at vende tilbage. Blæsten tog mere
og mere til, efterhaanden som vi steg nedad, og det maatte derfor
ansees som et stort Held, at vi dog tilsidst alle i god Behold
ankom til Leiren om Aftenen. Jbi-Gamins Top viste sig endnu
flere Gange i Aabningen mellem Skyerne, malerisk belyst af
den nedgaaende Sols glodende Straaler, og det var ikke uden
en vis indre Tilfredsstillelse, at vi kastede Blikket tilbage paa den
nylig tilbagelagte Vei, som Diet endnu kunde folge lige til det
hoieste Punkt, vi havde naaet. Vi vare allerede forud fra vor Reise
i Thibet temmelig vante til at opholde os i betydelige Hvider, men
denne Gang var der dog ingen af os, uden at han led meget
derved. Vi plagedes navnlig alle af Hovedpine og af Ondt i
Dinene, det sidste især paa Grnnd af de Skyer af fintfordeelt
Snee, som Stormen bestandig pidskede os lige i Ansigtet. Natten
var endnu værre. Vi havde ikke noget til at gjore Ild med.
Vinden truede hvert Dieblik med at sønderrive vort Telt, og Knlden
var meget stærk. Alle vore Forere med Undtagelse af een eneste
Mand vare ganske forknytte og aandsslove. Henimod Kl. ni den
naste Morgen blev Veiret imidlertid lidt mildere, og vi brod derfor
strax op for at naae vor anden Leirplads fra den næstforegaaende
Nat, der havde en meget gunstigere og lunere Beliggenhed".