Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
167
„Paa denne Dag havde vi nær mistet en af vore bedste og
troeste Tjenere, Dolpa, en Judfodt fra Milum, der dm fore-
gaaeiide Dag var bleven angrebet af Blodmng. Vi havde derfor
under Nedtoureu ladet ham ledsage af en anden Mand; men denne,
der var bleven lidt tilbage efter det ovrige Selskab, indhentede os
kort efter og erklærede, at den anden var bleven borte for ham i
en Sneekloft. Vi sendte forst to og derpaa tre af vore Folk ud
for at søge ester ham, men det var forgjames. Den ttæste Morgen
bleve to Mand tilbage for at fortsætte Efterforskningerne, mm det
lykkedes ligesaalidt disse at opdage noget Spor af ham".
„Vi havde allerede opholdt os tre Dage i Mana og truffet
forskjellige Foraustaltuiuger for at hjælpe deu stakkels Mands efter-
ladte Familie, da den formeeutlig Omkomue ligesom ved et Mirakel
pludselig stod midt imellem os. Han var paa Nedtoureu bleven
lagt mellem to store Steenblokke af en Moræne, saa at det ikke var
let for nogen at opdage ham. Den næste Dag havde han, saagodt
han formaaede, givet sig til at stige nedad, mm han havde forst
naaet vor Lejrplads, da de to Folk, der vare blevne tilbage, allerede
havde forladt den, og deu Ulykkelige havde nu tilbragt tre Dage
uden Fode i disse frygtelige Jisorkener. Tilsidst havde han imid-
lertid været saa heldig at træffe nogle Indfødte fra Mana, der
havde taget sig af ham og bragt ham tilbage med sig. Han be-
fandt sig i en ynkelig Tilstand og led af en Forfrysning i begge
Fodder, men lidt efter lidt kom han sig dog fuldstændigt igjen.
Om Eftermiddagen den 20de fik vi atter smukt Veir, som vi de-
uyttede til at fuldfore de paabegyndte topographiske Undersøgelser.
Mani havde været saa betænksom at sende os noget Brænde og
Proviant fra Dalen, hvor han ventede paa os, og ved Hjælp heraf
kom vore Ledsagere snart igjen fuldstændig til Kræfter".
„Jbi-Gamins store Gletscher strækker sig endogsaa ind i Thibet.
For at komme til Badrinath havde vi euduu et Gletscherpas til-
bage at passere. Vi havde hort en af de Kulier, der ledsagede os,
omtale dette Pas, der er et ganske andet end den almindelige Vei
til Mana. Han fortalte tillige, at de Indfødte tidligere meget
jævnlig havde passeret det med deres Hjorde, men at det nu var
ganske opgivet og forladt, og at ingen af hans Bekjendte nogensinde