Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 175 de hoistliggende Græsgange (paa Fluhalp i Nærheden af Findelen) ikke hsiere end til 8200 Fod. I den vestlige Deel af Thibet have Brødrene Schlagintweit ved Hjælp af Barometermaalinger bestemt Hoiden af følgende Bjergsoer: Aksae-Ghin__________________________16125 Fod. Tso-Kar............................. 15200 „ Kiuk-Kiol____________________________ 14994 „ Mansarawr eller Teso-Mapan__________ 14787 „ Rakus-Tal eller Teso-Hanag____________ 14787 „ De to Soer Tso-Mognalari (Middelhoide) 13610 I Gawal findes der en So, der af de Indfødte kaldes Deo- Tal, midt imellem Gletscherne i en Høide af 17200 Fod over Havet. Fra Tid til anden brister den Jisvold, som omgiver den, og mægtige Vandstromme styrte da ned ad Bjergets Sider og oversvømme de lavere liggende Egne. Vandet i de thibetanske Soer er mere salt end fersk, uden at de dog kunne kaldes Saltsoer i samme Forstand som Aralsoeu og det kaspifle Hav. I Himalam- bjergene forefindes der ikke saa mauge Soer, og den hsistliggeude af dem, Naintalsoen, ligger omtrent 6400 Fod over Havet. Den sydlige Skraaning af Kyn-Lynkjæden er ubeboet. Paa den nordlige Side naae Sommerbyerne op til en Hende af 9850 Fod og de hele Aaret igjennem beboede Byer som Bnchia til 8900 Fod. Faarehjordene drives indtil 12 eller 13000 Fod op i Bjergene for at græsse. Middelhoiden af Bjergpasserne i det centralasiatiske Holland er meget betydelig og overgaaer endog de hoieste Bjergtoppe i Schweizeralperne. De hoieste af dem findes i Himalayakjæden. Jbi-Gaminpasset som Brodrene Schlagintweit vovede sig over paa Veien fra Gawal til Gnari-Korsum, er som i det Foregaaeude omtalt I97OO Fod hent. I Aaret 1820 forsøgte nogle Indfødte med deres Hjorde at flippe over Bjergryggen ad denne Vei, men de faldt i Hænderne paa Roverbander, der huserede i disse Egne, og efter dette mislykkede Forjog er Jbi-Gaminpasset aldeles bleven opgivet som Haudelsvei.