Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
176 Jordklodens Bjerge og Sletter. Passerne i Himalayadjergene, der ligge i 15400 Fods Hvide eller derover, ere spærrede af Snee om Vinteren fra November til Mai eller endog til Juni. I December 1845 leverede Chiueserne et Slag i Gnari-Korsnm nær ved Tirtapuri, der nodte Garnisonen i Takla-Khar til at flygte over et as de anforte sneeopfyldte Passer; men Halvdelen af Mandskabet omkom ogsaa af Kulde, og de fleste af dem, der flap fra det med Livet, fik idetmindste Koldbrand i Fodderne. I Karakornm ere Passerne omtrent frie hele Aaret, og Kjobmcendene passere dem endogsaa om Vinteren paa deres Vei fra Ladak til Tnrkestcm. Deri hoieste Bjergtop i Himalayakjædett og i hele Verden er Gaurisankar*), der i Aaret 1847 er bleven maalt ved trigono- metrisk Beregning af den engelske Major Everest og befundet at være 28110 Fod hoi. Figur 17 er cn Skizze af dette kæmpe- mæssige Bjerg, som Brødrene Schlagiutweit have optaget paa Stedet selv og som vi have laant fra det pragtfulde Billedværk, der ledsager Beskrivelsen af deres Reiser. Det næste i Rækken mes Heilftm til Hoide er Dapsaug, der horer til Karakormn- systemet, som adskiller Ladak fra Jarkmld. Deuue Top, der er bleveu maalt i 1861 af Capitain Moutgomerie af deil engelsk- ostittdiske Armees Geileralstab, angives at være 27428 Fod hoi. Himalayagletscherne mellem Gaurisankar, der rager op i Midteil af Nepal, og Kiuschinjanga i Sikkim, det tredie hoieste af Verdens Bjerge, frembyder et as de meest storartede Panoramaer, som et Menneskes Die kan overser. Vandet fra disse Gletschere strammer gjenuem Floden Cosi til Ganges, hvis Lob paa en lang Strækning er parallelt nled Himalayakjaden. Betragtet i Afstand viser Cosi- flodett sig som eu Solvstribe, der tegner sig skarpt og tydeligt paa Gaugessletteus livliggroune Flade, og følger man den tilbage mod dens Udspring, skimter man i det Fjerne Himalayakjædeus snee- dækte Toppe, der træde malerisk frem med den morkblaa Himmel *) Geographen John Herschel kalder det ogsaa Diodunga og Chingopamari, og senere Forfattere i England have fogt at staffe det Navn af „Mount Everest" efter den Mand, der har maalt det; men Navnet Gaurisankar bsr utvivlsomt foretrækkes, da det er det, der bruges i Landet selv.