Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
177
som Baggrund. Langs Foden af denne mægtige Bjergkjæde strækker
der sig et skovbevoxet Belte, som de Indfødte kalde Teray eller
Tara i, det vil sige „Taagelandet". Ved Begyndelsen og Slut-
ningen af Regntiden indhylles disse Skovegne i en tyk hvid,
dræbende Taage, som bringer enhver levende Skabning til at flygte
derfra. De vilde Dyr forlade Skovene i Midten af April og
vende forst tilbage henimod Oktobermaaned. „Tigerne og Ele-
phanterne, fortælles der i et nysudkommet Værk, trække op i
Bjergene, medens Aberne, Antiloperne og Vildsvinene flygte ned
til de dyrkede Sletteegne. Courerer, Militære og andre, der under-
tiden ere nodte til at passere Skovbeltet i den usunde Aarstid,
forsikkre alle, at der da hersker en fuldkommen Gravstilhed i samme,
som om ethvert Spor af Liv var aldeles forsvundet. De giftige
Sumpdunster forjage ethvert levende Bæsen, og Skoven, der ellers
pleier at gjenlyde af de vilde Dyn ^rol og Fuglenes Skrig, er
nu ode og livlos".
Det eneste for Tourister tilgængelige Pas i Himalayakjæden
er den Kloft, gjennem hvilken den hellige Flod Satledge fra Thibet
strømmer ned til Slettelandet, hvor den tilsidst forener sig med
Indusfloden. Denne Kloft naaer kun op til en Høide af knap
3000 Fod, men begrcmdses af meget steile Klippevægge, hvorfor
man paa flere Steder passerer den 75 Alen brede Flod ved
af tykke Touge, der ere udspændte mellem Klipperne fra den ene
Side af Floden til den anden. Omkring Touget er der anbragt
en stærk Træring, til hvilken den Reisende med sin hele Bagage
fastgjores, og ved Hjælp af hvilken han da hales hurtig over til
den modsatte Side. Faren ved denne ejendommelige Maade at
blive særget over paa ligger naturlig i Muligheden af Tougets
Bristning, da man jo isaafald vilde styrte ned i Floden, der
skummende og larmende bruser nedad igjennem Bunden af Kløften.
Naar man gaaer opad mod Strømmen langs Satledgeflodens
Bredder, kommer man til en sund og frugtbar Bjergegn, hvor de
i Ostindien levende Englændere pleie at søge op om Sommeren
for at styrke sig efter den slappende tropifte Hede, der hersker i de
lavere liggende Egne af dette Land.
Jordkloden efter Syndfloden.