Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 177 som Baggrund. Langs Foden af denne mægtige Bjergkjæde strækker der sig et skovbevoxet Belte, som de Indfødte kalde Teray eller Tara i, det vil sige „Taagelandet". Ved Begyndelsen og Slut- ningen af Regntiden indhylles disse Skovegne i en tyk hvid, dræbende Taage, som bringer enhver levende Skabning til at flygte derfra. De vilde Dyr forlade Skovene i Midten af April og vende forst tilbage henimod Oktobermaaned. „Tigerne og Ele- phanterne, fortælles der i et nysudkommet Værk, trække op i Bjergene, medens Aberne, Antiloperne og Vildsvinene flygte ned til de dyrkede Sletteegne. Courerer, Militære og andre, der under- tiden ere nodte til at passere Skovbeltet i den usunde Aarstid, forsikkre alle, at der da hersker en fuldkommen Gravstilhed i samme, som om ethvert Spor af Liv var aldeles forsvundet. De giftige Sumpdunster forjage ethvert levende Bæsen, og Skoven, der ellers pleier at gjenlyde af de vilde Dyn ^rol og Fuglenes Skrig, er nu ode og livlos". Det eneste for Tourister tilgængelige Pas i Himalayakjæden er den Kloft, gjennem hvilken den hellige Flod Satledge fra Thibet strømmer ned til Slettelandet, hvor den tilsidst forener sig med Indusfloden. Denne Kloft naaer kun op til en Høide af knap 3000 Fod, men begrcmdses af meget steile Klippevægge, hvorfor man paa flere Steder passerer den 75 Alen brede Flod ved af tykke Touge, der ere udspændte mellem Klipperne fra den ene Side af Floden til den anden. Omkring Touget er der anbragt en stærk Træring, til hvilken den Reisende med sin hele Bagage fastgjores, og ved Hjælp af hvilken han da hales hurtig over til den modsatte Side. Faren ved denne ejendommelige Maade at blive særget over paa ligger naturlig i Muligheden af Tougets Bristning, da man jo isaafald vilde styrte ned i Floden, der skummende og larmende bruser nedad igjennem Bunden af Kløften. Naar man gaaer opad mod Strømmen langs Satledgeflodens Bredder, kommer man til en sund og frugtbar Bjergegn, hvor de i Ostindien levende Englændere pleie at søge op om Sommeren for at styrke sig efter den slappende tropifte Hede, der hersker i de lavere liggende Egne af dette Land. Jordkloden efter Syndfloden.