Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
178 Jordklodens Bjerge og Sletter. Et af de meest maleriske Partier i den mægtige Himalayakjæde er Sikkimdistriktet, i hvilket den kolossale Bjergtop Kinschinjanga, Verdens trediehoieste Punkt, som en Kæmpe rager op over alle sine Omgivelser. I denne naturskjonne Egn finder man en Sam- ling af de meest storartede Modsætninger. De overste Regioner ere dækkede med evig Snee og med Gletschere, fra hvilke Vandet i rivende Strømme styrter ned i dybe Afgrunde. Længere nede træffer man pragtfulde Magnoliestove, vexlende med frodige Græs- gange, der vrimle af thibetanske Oxer, maleriske Fjeldsoer med spejlblank Overflade og krystalklart Vand og frugtbare Dale, hvor den af Kvægavl levende Bjergbefolkning har sine Boliger og Lands- byer. Kinschinjanga hæver sig omtrent 20600 Fod op over Dor- jilings Plateau, der selv ligger 6700 Fod over Havet. Figur 18 er en Skizze af dette mægtige Bjerg, der rager op i Baggrunden bedækket med evig Snee. „Den meest veltalende Pen, siger Bo- tanikeren Hooker, formaaer ligesaa lidt som den farverigeste Pensel at give et naturtro Billede af dette Bjergpartis mærkelige Former og maleriske Farvenuancer eller at vække en Forestilling om de Tanker og Følelser, der uvilkaarligt opstaae, naar man befinder sig umiddelbart ligeoverfor disse storartede Natnrfremtoninger i deres hele imponerende Majestæt. Det er umuligt at skildre Fjeld- toppenes skarpe og barokke Contourer, Solens mærkværdige Farve- spil paa Sueefladerne, der vexler i forskjellige Nuancer fra det Orangegule til det Skarlagenrode, den maleriske Farverigdom ns Skyerne ved Daggry eller endelig den fantastiske Belysning, i hvilken alt viser sig i Tusmørket ved Solnedgangen. Himalayakjæden er et af de største og mægtigste Hoilande paa Jorden og udmærker sig tillige ligeoverfor andre Bjergsystemer ved sin betydelige Udstrækning i Breden. I Alperne ere Toppene ordnede i temmelig smalle Rækker og Dalene næsten vide og aabue som Sletter. I Himalayabjergene hæve de talrige Toppe sig der- imod i vild og regellos Uorden og vexle bestandigt med svimlende Afgrunde og udstrakte Gletschere. Man træffer undertiden ved Siden as næsten aldeles lodret opstigende Fjeldspidser Bjergtoppe, der ere ligesom overskaarne og flade som et Bord paa deres Overflade, og seer ligeledes ofte Bjergryggene snart lobe parallelt,