Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Bjerge og Sletter. 179 snart krydse hinanden og herved danne uregelmæssigt sammensatte Knuder. Denne forvirrede Gruppering, der ligesom synes at være frembragt ved et uberegneligt Tilfældes fantastiske Luner, er netop en charakteristisk Ejendommelighed for Bjergene i Himalayakjæden og det thibetanske Hoiland. Et af de mærkeligste Bjerge i Asien er det bibelske Ararat, der ligger i Armenien mellem det kaspiske og det sorte Hav. Det er af vulkanst Opring lse, og den velbekjendte geologiske Natur - degiveuhed, der kaldes den asiatiske Syndflod, er maaskee netop i sin Tid bleven foranlediget ved Hævningen af dette Bjerg. Man betragtede længc Ararat som ubestigeligt. I Aaret 1700 inaatte saaledes den beron, Botaniker Tournefort opgive et Forsøg paa at bestige det efter til .agen Nytte at have udholdt en utrolig Mængde Besværligheder, og den samme Skjæbne havde en af Paschaen af Bajazcd i Begynoelsen af det nuværende Aarhundrede udsendt Expedition. Deeltagerne i denne opforte med passende Mellemrum en Mængde Telte paa Veien opefter og efterlod en vis Deel af deres Proviant i enhver saadan Station; men Kulden tvang dem til at vende om uden at have uanet Maalet for deres Stræben. I 1829 lykkedes det endelig den bekjendte Reisende Parrot — Professor i Dorpat men fransk af Fodsel — at bestige Ararats sneebedækkede Top, som ligger 16913 Fod over Havet, og i Aaret 1834 efterfnlgtes han af Russeren Autonomoff, som i alt Væsentligt bekræftede sin Forgjængers, af den armeniske Gejstlighed forkjcrttrede Iagttagelser. Engelske Tourister have senere paany be- steget Ararat i Aaret 1857. 12*