Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

184 Jordklodens Bjerge og Sletter. og blev i tidligere Tider længe anseet for Verdens hoieste Bjerg, hvad der blandt andet skal have været Grnnden, til at Hollænderne regnede deres forste Meridian fra den nærliggende D Ferro. Efterfølgende Liste indeholder en Fortegnelse over de hoieste Punkter i Afrikas Bjerge: Nieuwemeld (Kaplandet)............ 9700 Fod. Roggeweld — 5400 „ Tafelbjerget — 4290 „ Lupatabjergene (Afrikas Dstkyst) . . 6200 „ Cameronbjergene..................... 12700 „ Kenia................................IÖ900 „ Kilimaudjaro........................ 19400 „ Wosho (Kaffa)........................16100 „ Ras Dajan (Abyssinien)............ 14690 „ Buahit — ......... 14340 „ Miltsiu (Store Atlas) .............. 10650 „ Australien besidder kun forholdsviis saa Bjerge, og ingen iblandt dem opnaaer nogen betydelig Hoide. I den sydlige og syd- ostlige Deel af dette Fastland (Kolonierne Syd^Australien, Victoria og Ny-Sydwales), som er den bedst kjendte Strækning, hæver der sig i en vexlende Afstand fra Kysten en Bjergkjæde, der i Kolonien Victoria ndvider sig til et anseeligt Hoiland, de australiske Alper, men længere imod Nord som en smallere Længdekjæde fortsætter sig op langs østkysten gjennem Ny-Sydwales under Navn as de blaa Bjerge. Det hoieste Punkt i disse Bjerge, Mount Hotham, naaer dog ikke mere end 7000 Fod over Havfladen. Man troede tidligere, at der overalt langs Australiens Kyst strakte sig en lignende Kjæde af Randbjerge, men senere Undersøgelser have godt- gjort, at dette idetmindste ikke overalt er Tilfældet, og at Kysten navnlig paa Syd- og Nordsiden i en lang Udstrækning er lav og flad, ligesom ogsaa den Omstændighed, at Landet ikke har nogen i Forhold til sin Størrelse betydeligere Floder, aabenbart tyder hen paa, at der heller ikke i det Indre findes Bjergpartier af noget væsentligt Omfang. Efter de i den nyere Tid fremkomne Op-