Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 183 Retninger og snart lobe lige ud til Kysten af Atlanterhavet og Middelhavet, hvor de danne heue Forbjerge, snart vige mere tilbage fra denne, saa at der lades et fladt Sletteland tilbage mellem Bjergenes Fod og Havet. Ved Cap Blanco, Afrikas nordligste For- bjerg, der ligger ligeoverfor Sicilien, og Cap Spartel ved Gibraltar - strædet synes Atlasbjergene ligesom at nærme sig Bjergene paa det europæiske Fastland, fra hvilke maaskee en eller anden Natur- omvæltning engang i en tidligere Jordperiode har skilt dem. Syd for Atlasbjergene mellem disse og det sydafrikanske Hol- land udbreder en uhyre Slette sig, der efter sin naturlige Be- skaffenhed lader sig sondre i to Afdelinger, nemlig Drkenen Sahara imod Nord og det frugtbare Sudan imod Syd. Sabara, der naaer fra Atlanterhavet imod Vest til Wgypten og Abyssinien imod Dst — en Strækning af omtrent 600 Mile —, og som imod Syd uden nogen egentlig bestemt Grændse gaaer over i Sudan, er en ode og gold Arken, hvis Bund deels bestaaer af lost Sand, deels af haard, paa Overfladen meer eller mindre for- vittret Sandsteen, og som kun paa de forholdsmis faa Pletter, hvor der findes Vand, viser sig frugtbar og skikket til Dyrkuing. Drkenen er lavest i sin vestlige Deel, hvor enkelte Partier endog sknlle ligge under Oceanets Vandlinie, men hoiere imod Dst, hvor det gjennemstryges af forskjellige lidet bekjeudte Klippedrag. Sudan udbreder sig Syd for Sahara mellem Kongbjergenes ostlige Skraa- ninger og Bahr-el-Abiads Kilder og bestaaer i Modsætning til den nysomtalte Arken af frugtbare, tildeels hoitliggeude Sletter, der udmærke sig ved deres store Vandrigdom og paa enkelte Steder ere dækkede af mægtige Soer. De til Afrika henhorende Der ere næsten alle bjergrige. Flere af dem ere af vulkansk Oprindelse og besidde endnu virksomme Vulkaner saaledes som Azorerne, de capverdifke og de canariske Der paa Vestsiden og Bourbon samt Mauritius i det indiske Hav. De hoieste Punkter paa disse Der ere Vulkanen Pie de Fuego paa den capverdifke A af samme Navn, der rager 9000 Fod i Veiret, og Pic de Teyde paa den canariske D Tenerisfa, der er 11796 Fod hot. Det sidste Bjerg, der er afbildet paa Figur 20, har som det vil sees ogsaa den for Vulkaner ejendommelige Kegleform