Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
182 Jordklodens Bjerge og Sletter. Kilimandjaro tager sig meget forskjellig ud, eftersom man seer det fra den ene eller den anden af dets forskjellige Sider, men dets Hovedform er en Kegle med en meget bred Grundflade. I nogen Afstand derfra hæver der sig mod Nordost en anden lignende Kegle af omtrent 16000 Fods Høide, og en Snees Mile derfra imod Vest seer man den mægtige Bjergtop Pic-Meru rage 17500 Fod i Veiret. Betragtet fra Dst ligner Kilimandjaro nærmest en overskaaren Kegle, hvis overste Deel er bedækket med en tyk Kalot eller Hue af Snee, medens en hvid Tunge af Snee flyder sig nedad den sydlige Side og forskjellige fra Toppen udgaaende hvide Striber antyde Tilstedeværelsen af sneeopfyldte Kloster og Indsænk- ninger i Bjergets Side. Da Bjerget salder steilt af imod Syd, kan Sneen ikke ophobe sig her i betydeligere Masser, og man seer den derfor ofte styrte ned som større eller mindre Laviner. Thornton antager, at Kilimandjaro er det nordostlige Parti af en fordums Vulkan, hvis Kratervold er sunken sammen imod Sydvest, og an- fører til Stotte for denne Mening, at han har fundet Tegn paa en saadan Formation i et stærkt sønderrevet Fjeldparti, der ligger i en kort Afstand fra den nuexisterende Top. Langt borte mod Sydvest oiner man i klart Veir tre meget heue Bjergtoppe af kegledannet Form, der rimeligviis hore til Hovedkjæden. I den ostlige Deel af Afrika hæver Abyssin ten s Hsi land sig terrasseformigt op fra det rode Havs Kyst og danner et an- seeligt Bjergparti, i hvilket der findes flere sneedækte Toppe. Høj- landet er meget vandrigt, og to af Nilens vigtigste Bifloder, Bahr- el-Azrek og Takazzs, have deres Udspring i samme. Fra dets nordlige Side strækker der sig en Bjergkjæde langs med det rode Hav indtil Landtungen ved Suez, og Vest for denne findes den frugtbare Nildal, der paa den anden Side ved et lavt Højdedrag er skilt fra den libyske Drken, den vestlige Deel af Sahara. Det bedst bekjendte af de afrikanske Bjergsystemer er Atlas - bjergene, der under forskjellige Navne strække sig gjennem det Meste af Nordafrika fra Cap Nun ved Atlanterhavets Kyst lige- overfor de canariske Der indtil det oaserige Fezzan imod Dst. Systemet bestaaer af flere, ikke meget hoie Kjæder, der gjeunem- stryge Marokko, Algier, Tunis, Tripolis og Fezzan i forskjellige