Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
Jordklodens Bjerge og Sletter.
Kilimandjaro tager sig meget forskjellig ud, eftersom man seer
det fra den ene eller den anden af dets forskjellige Sider, men
dets Hovedform er en Kegle med en meget bred Grundflade. I
nogen Afstand derfra hæver der sig mod Nordost en anden lignende
Kegle af omtrent 16000 Fods Høide, og en Snees Mile derfra
imod Vest seer man den mægtige Bjergtop Pic-Meru rage 17500
Fod i Veiret. Betragtet fra Dst ligner Kilimandjaro nærmest en
overskaaren Kegle, hvis overste Deel er bedækket med en tyk Kalot
eller Hue af Snee, medens en hvid Tunge af Snee flyder sig
nedad den sydlige Side og forskjellige fra Toppen udgaaende hvide
Striber antyde Tilstedeværelsen af sneeopfyldte Kloster og Indsænk-
ninger i Bjergets Side. Da Bjerget salder steilt af imod Syd, kan
Sneen ikke ophobe sig her i betydeligere Masser, og man seer den
derfor ofte styrte ned som større eller mindre Laviner. Thornton
antager, at Kilimandjaro er det nordostlige Parti af en fordums
Vulkan, hvis Kratervold er sunken sammen imod Sydvest, og an-
fører til Stotte for denne Mening, at han har fundet Tegn paa
en saadan Formation i et stærkt sønderrevet Fjeldparti, der ligger
i en kort Afstand fra den nuexisterende Top. Langt borte mod
Sydvest oiner man i klart Veir tre meget heue Bjergtoppe af
kegledannet Form, der rimeligviis hore til Hovedkjæden.
I den ostlige Deel af Afrika hæver Abyssin ten s Hsi land
sig terrasseformigt op fra det rode Havs Kyst og danner et an-
seeligt Bjergparti, i hvilket der findes flere sneedækte Toppe. Høj-
landet er meget vandrigt, og to af Nilens vigtigste Bifloder, Bahr-
el-Azrek og Takazzs, have deres Udspring i samme. Fra dets
nordlige Side strækker der sig en Bjergkjæde langs med det rode
Hav indtil Landtungen ved Suez, og Vest for denne findes den
frugtbare Nildal, der paa den anden Side ved et lavt Højdedrag
er skilt fra den libyske Drken, den vestlige Deel af Sahara.
Det bedst bekjendte af de afrikanske Bjergsystemer er Atlas -
bjergene, der under forskjellige Navne strække sig gjennem det
Meste af Nordafrika fra Cap Nun ved Atlanterhavets Kyst lige-
overfor de canariske Der indtil det oaserige Fezzan imod Dst.
Systemet bestaaer af flere, ikke meget hoie Kjæder, der gjeunem-
stryge Marokko, Algier, Tunis, Tripolis og Fezzan i forskjellige