Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 181 Efter den berømte engelske Reisende Livingstones Angivelse er den sydafrikanske Højslette bækkenformig fordybet i sin Midte og bestaaer for det Meste af ode og ufrugtbare Sandørkener. Høj- slettens Nordgrændse er et endnu kun lidet bekjendt Bjergparti, der strækker sig tvers over Sydafrika fra Vestkysten til Dstkysten og er hoiest i sin ostlige Deel mellem de mægtige, forst nylig op- dagede Soer Tauganyika og Nyanza, hvor Bjergtoppene Ksnia og Kilimandjaro til Trods for deres Beliggenhed i Nærheden af Mkvator ere dækkede med evig Snee. Syd for Timduktu traf Dr. Barth de paa Figur 19 afbildede mærkværdige Homboris- bjerge, der ved deres lodrette Fjeldvægge og ejendommelige Klippe- formationer skuffende tage sig ud som Ruiner af odelagte Borge og Slotte. Det var to engelske Missionærer, Krapf og Nelnnann, der i 1848 forst opdagede Komas og Kilimandjaros anseelige Toppe og paa forskjellige Tider as Aaret saae dem bedækkede med Snee. Ingen af disse to Reisende anstillede noget Bestigningsforsog, men de Indfødte fortalte dem, at de engang vare stegne op i Bjergene og havde taget noget af den hvide Masse, som de fandt der, med sig tilbage, men vare blevne hoilig overraskede ved paa Tilbagevejen at see den forvandle sig til Band. Flere iblandt dem vare des- uden komme tilbage med Forfrysning af Hænder og Fodder, som de ansaae for et Værk af de derherflende onde Aander. Krapfs og Rebmanns Beretning om disse Bjerge blev i Først- ningen modtagen med megen Mistvivl og Vantro, men i Aaret 1862 har det geographiske Selskab i London erholdt Meddelelser, der fuldstændig bekræfte deres Opdagelse, gjennem to andre Reisende, den nylig afdøde engelske Geolog Thoruton og Baron von der Decken, der i Forening have undersøgt og beskrevet det omtalte Bjergland under Mvator. Disse to Mænd trængte fra Kysten af Abys- sinien ind til det Holland, i hvilket Kilimandjaro hæver sig, og be- regnede ved trigonometrisk Maaling dets Hoide til 19400 Fod, men naaede ved et mislykket Forsog paa at bestige det kun til en Hside af omtrent 8000 Fod. Senere har von der Decken foretaget en ny Bestigning, ved hvilken han kom 12720 Fod op men ved et stærkt Sneefald blev standset i sin videre Fremtvangen.