Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

8 Indledning. pyifte Forhold. Han var ogsaa den forste, som sogte at bestemme Stedernes Beliggenhed her paa Jorden ved deres Længde og Brede. Verdenskortet omfattede nu allerede næsten Halvdelen af Jorden. Man begyndte endog ligesom at ane dens virkelige Form, idet Astronomerne ved Betragtningen af Planeternes ydre Udseende og Rcathettlatikerne som Resultat af deres indviklede Beregninger begge uvilkaarligt bleve forte til Forestillingen om Jorden som' et klodeformigt Legeme og til Troen paa Muligheden af en fuld- stændig Jordomsejling. Lysten til at gaae ud paa Opdagelser til- soes vaaguede forst hos Portugiserne, og ledede af Compasset, det tolvte Aarhundredes storste og meest frugtbringende Opfindelse, naaede de ogsaa tilsidst efter en dristig Seilads over det store Verdenshav det gode Haabs Forbjerg. I Slutningen af det fem- tende Aarhundrede (1492) opdagede Christopher Columbus den nye Verden og udvidede derved paa een Gang Omfanget as de hidindtil kjeudte Lande til næsten det Dobbelte, idet udstrakt Con- tiueuter, der hidindtil ligesaa lidt som Solen eller Maauen havde været besogte af noget Menneske fra den gamle Verden, efter- haaudett bleve gjorte til Gjeilstand for Beskrivelse og Verdenskortet saaledes foroget med et heelt nyt Fastland af uhyre Størrelse. ^ordklodeu var saaledes tilsidst i sit hele Omfang tilgjæugelig for den menneskelige Forskning, og ved de forenede Austrængelser af en stor Mængde dristige Reisende blev i Virkeligheden ogsaa snart enhver nok saa fjern Egn af dens udstrakte Overflade meer eller mindre noiagtig undersøgt og beskrevet. Astronomiske Be- tragtninger havde allerede sort til eu vis Formodning om Jordens Form, da den umiddelbare Opmaaling af en Meridian paa tvende forskjellige Steder i Nærheden af Polerne og af ZEkvator paa den meest glimrende Maade leverede Beviset for, at vor Klode virkelig er formet som en fladtrykt Kugle. I det sidste Aarhundrede ere endelig Bjergenes Højdeforhold, Havenes Dybde, den geologiske Beskaffenhed as de oveupaa hinanden leirede Jordlag, de forskjellige Acomenter, som have betinget de storre Uregelmæssigheder i Jord- skorpens Niveau, Havbundens Geographi o. s. y. blevne uudersogte med den største Omhyggelighed. Alle de hernævnte Forhold ere allerede paa Videnskabens nuværende Staudpunkt tilstrækkelig vel-