Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
197
med mellemliMnde Fordybninger, der endnu ere tydelige at see,
bleve tilbage som Vidnesbyrd om den ved Jordmassens pludselige
Forskydning fra Dalens Bund frembragte Hævning paa andre»
Punkter.
Foruden Byen Saint-Andro og flere andre smaa Landsbyer
forsvandt tillige endeel Slotte og Klostre, der laae spredte i Dalen,
ved den samme ulykkelige Begivenhed. Fjeldskredets ødelæggelser
strakte sig lige til Kirken N otre-Dame des Myans, der blev meget
berømt ved dette Mirakel. Savoyarderue betragte det ligefrem som
en fræk Ugudelighed at antage, at den omtalte Kirkes Beliggenhed
paa et hoiere Punkt i Terrainet har været Grunden til, at den blev
skannet, et Faktum, som de i deres uaive Tro udelukkende tilskrive
den hellige Jomfrus Beskyttelse. Frodige Viinhaver bedække i vore
Dage det Meste af den Strækning, hvor saa mange Byer og Huse
ligge begravede under nedstyrtede Klippemasser.
Diableretsbjerget i Schweiz mellem Cautonerne Bern og Wallis
havde i fordums Dage sire Toppe og har maaskee tidligere besiddet
endnu flere, der efterhaanden i Aarhuudredernes Lob ere faldne
ned og forsvundne. Den 23de September 1713 styrtede en af de
fire Toppe pludselig ned og begravede flere hundrede Alpehytter
under sin knusende Vægt. Faldet af disse mægtige Steenmasser
frembragte en saa uhyre Mængde Stem, at Luften i flere Timer
var ganske formørket deraf. En Hyrde fra Landsbyen Avon i
Wallis var forsvundet ved denne frygtelige Naturbegivenhed og an-
tages derfor almindeligt at være omkommen som saamange andre.
Tre Maaneder efter indfandt han sig imidlertid atter Juleaften i
sin Landsby, bleg, udtæret og i en pjaltet Klædedragt. Alle flygtede
skyndsomt til Side ved Synet af den formeentlig Døde, endog i
hans eget Huns lukkede man, greben af Rædsel, Doren for ham,
og i den almindelige Forvirring vidste matt ikke andet Raad end
at hente Byeils Præst sor at faae Spøgelset, som iugeu vilde troe var
levende, manet ued i Graven igjen. Det lykkedes dog imidlertid
tilsidst Gjeugaugereu at berolige de Forskrækkede og at forklare
dem, hvorledes det Hele var gaaet til. I det Dieblik, da Ulykken
skete, havde han befundet sig i en Bjælkehytte, hvor han lammet af
Skræk havde kastet sig ned paa Knæ og givet sig til at bede. Et uhyre