Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
Jordklodens Bjerge og Sletter.
Aarsager have bevirket ødelæggende Katastropher af en mere ind-
gribende og alvorlig Natur.
I Aaret 1767 blev den lille Flække Neumarkt opslugt af
Etschflodens Vande, der efterhaanden havde undergravet og bort-
revet Grundvolden for det Terrain, paa hvilket Hnsene vare opforte.
1792 sank flere Bygninger i Byen Lons-le-Saulnier, der ligger i
Juradepartementet, ned i Jorden, og paa Veien fra Lyon til Strasbourg
dannede der sig en So, idet Jordbunden, der sandsynlig var bleven
undermineret og udhulet af Kilder i de dybere liggende Lag,
pludselig gav ester og sank sammen.
Den 29de Jannar 1840 styrtede Bjerget Cernans i Jura-
kjæden ned paa Sletten ved dets Fod, og paa Hovedlandevejen
mellem Dijon og Pontarlier opstod der en Fordybning af 150
Fods Dybde, der gjorde al Færdsel paa Veien umulig. Den næste
Dag sandt der igjen et nyt Fjeldskred og en lignende Sænkning af
Jordbunden Sted, og Omfanget af den forste ødelæggelse udvidedes
derved endnu mere. Man udledte almindeligt dette Ulykkestilfælde
af en underjordisk Kilde, der tidligere var vældet frem paa dette
Sted men 25 Aar iforveien havde ophort at flyde og derfor antoges
lidt efter lidt at have undergravet Jordbunden.
Den 26de August 1618 begravedes Landsbyerne Pleurs og
Schilano i Bregagliadalen (Lombardiet) fuldstændigt ved et Fjeld-
flred fra Bjerget Conto. Klippemassernes Underlag var efter-
haanden bleven bortskyllet af det fra Bjerger nedstrommende Band,
og ved deres Nedstyrtning omkom ikke mindre end 2430 Mennesker.
En So indtog senere den Plads, hvor der for havde staaet 200
Huse.
En endnu forfærdeligere Ulykke skete i 1248, da en Deel af
Bjerget Grenier, lidt over en Miil Syd for Chambery, pludselig
en Nat styrtede ned og begravede fem Landsbyer, hvoriblandt ogsaa
Byen Saint-Andrs. De omtalte Landsbyer laae i Marchesdaleu,
hvis lerede Jordbund ved langvarige Regnskyl var bleven saa
stærkt opblodt, at den under Trykket af denne uhyre Vægt blev
sat i en gyngende og bølgende Bevægelse, som om den havde været
en flydende Masse. Bevægelsen forplantede sig i en vid Udstræk-
ning fra selve Ulykkesstedet, og en stor Mængde Hoie og Bakker