Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
196 Jordklodens Bjerge og Sletter. Aarsager have bevirket ødelæggende Katastropher af en mere ind- gribende og alvorlig Natur. I Aaret 1767 blev den lille Flække Neumarkt opslugt af Etschflodens Vande, der efterhaanden havde undergravet og bort- revet Grundvolden for det Terrain, paa hvilket Hnsene vare opforte. 1792 sank flere Bygninger i Byen Lons-le-Saulnier, der ligger i Juradepartementet, ned i Jorden, og paa Veien fra Lyon til Strasbourg dannede der sig en So, idet Jordbunden, der sandsynlig var bleven undermineret og udhulet af Kilder i de dybere liggende Lag, pludselig gav ester og sank sammen. Den 29de Jannar 1840 styrtede Bjerget Cernans i Jura- kjæden ned paa Sletten ved dets Fod, og paa Hovedlandevejen mellem Dijon og Pontarlier opstod der en Fordybning af 150 Fods Dybde, der gjorde al Færdsel paa Veien umulig. Den næste Dag sandt der igjen et nyt Fjeldskred og en lignende Sænkning af Jordbunden Sted, og Omfanget af den forste ødelæggelse udvidedes derved endnu mere. Man udledte almindeligt dette Ulykkestilfælde af en underjordisk Kilde, der tidligere var vældet frem paa dette Sted men 25 Aar iforveien havde ophort at flyde og derfor antoges lidt efter lidt at have undergravet Jordbunden. Den 26de August 1618 begravedes Landsbyerne Pleurs og Schilano i Bregagliadalen (Lombardiet) fuldstændigt ved et Fjeld- flred fra Bjerget Conto. Klippemassernes Underlag var efter- haanden bleven bortskyllet af det fra Bjerger nedstrommende Band, og ved deres Nedstyrtning omkom ikke mindre end 2430 Mennesker. En So indtog senere den Plads, hvor der for havde staaet 200 Huse. En endnu forfærdeligere Ulykke skete i 1248, da en Deel af Bjerget Grenier, lidt over en Miil Syd for Chambery, pludselig en Nat styrtede ned og begravede fem Landsbyer, hvoriblandt ogsaa Byen Saint-Andrs. De omtalte Landsbyer laae i Marchesdaleu, hvis lerede Jordbund ved langvarige Regnskyl var bleven saa stærkt opblodt, at den under Trykket af denne uhyre Vægt blev sat i en gyngende og bølgende Bevægelse, som om den havde været en flydende Masse. Bevægelsen forplantede sig i en vid Udstræk- ning fra selve Ulykkesstedet, og en stor Mængde Hoie og Bakker