Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
209
nordlig Brede fra Klippcbjergene skyder sig ud imod Dst, deles
Sletten i et nordligt Afsnit, Hudsonsbugtlandene, der skraane
jævnt ned imod Jishavet, og et sydligt, Mississip pisletten, der
med en næsten umærkelig Heldning sænker sig ned mod den mexikanske
Bugt. Højderyggen danner snaledes Vandskjeller imellem de to
Have, og fra de talrige Smaasoer, der foruden det store canadiske
Soparti opfylde dets sorskjellige Fordybninger, udspringe paa een
Gang Sydens og Nordens^mægtigste Floder. Hudsonsbugtlaudene
bestaae i deres nordligste Parti langs Polarhavet og den store Hav-
bugt, efter hvilken de cre opkaldte, af ode og vilde Landstrækninger,
der paa Grund af deres barste, vinterlige Klima kun frembyde en
sparsom og tarvelig Vegetation paa de saa Pletter, hvor Sneen og
Isen i den korte Sommer smelter bort. De faa Indbyggere, der
have hjemme i disse saa kolde og ugjæstfrie Udørkener, ere Eskimoer,
der drage om i lidet talrige Stammer og ernære sig af Jagt og
Fiskeri. Længere mod Syd, hvor Klimatet er mindre strængt,
bliver Plantevæxten efterhaanden noget rigere, der viser sig hist og
her enkelte Dvergtræer, men Skoven begynder dog forst ved den
65de Bredegrad mod Vest og endnu sydligere, nemlig ved den
57de Grad, i Kystlandet mod Dst. De ostlige, til Canada grænd-
sende Strækninger og en stor Deel af det Indre ere bedækkede
med tætte Skove, der vrimle af Pelsdyr og udgjore Hudsonsbugt-
kompagniets bedste Jagtdistrikt. Syd for Skovbeltet har Landet en
anden Charakteer, idet det her fortriuviis danner aabne, græsbevoxede
Prairier, der i Modsætning til det ovrige af Soer og Floder
stærkt optagne Terrain ere mere sandede og torre især imod Vest.
Prairierne ernære talrige Flokke af Bøfler og andet Vildt, og paa
deres vidtstrakte Flader tumler den rodhudede Indianer sig endnu
i ubunden Frihed og i udeelt Besiddelse af sine Fædres Jord.
Syd for den ovenomtalte Hoideryg udbreder den frugtbare Slette
sig, som gjennemstrommes af den kæmpemæssige Mississippi og
dens anseelige Bifloder, og som paa den lange Strækning fra den
canadiske Sorække indtil Mississippis Udlob under den 29de
Bredegrad frembyder en til Klimatets gradmis tiltagende Mildhed
svarende forskjelligartet Plantevæxt. Bedækket med morke Naale-
skove og fortrinlig egnet til Kornavl i sit nordlige Belte er Landet
Jordkloden ester Syndfloden. 14