Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 209 nordlig Brede fra Klippcbjergene skyder sig ud imod Dst, deles Sletten i et nordligt Afsnit, Hudsonsbugtlandene, der skraane jævnt ned imod Jishavet, og et sydligt, Mississip pisletten, der med en næsten umærkelig Heldning sænker sig ned mod den mexikanske Bugt. Højderyggen danner snaledes Vandskjeller imellem de to Have, og fra de talrige Smaasoer, der foruden det store canadiske Soparti opfylde dets sorskjellige Fordybninger, udspringe paa een Gang Sydens og Nordens^mægtigste Floder. Hudsonsbugtlaudene bestaae i deres nordligste Parti langs Polarhavet og den store Hav- bugt, efter hvilken de cre opkaldte, af ode og vilde Landstrækninger, der paa Grund af deres barste, vinterlige Klima kun frembyde en sparsom og tarvelig Vegetation paa de saa Pletter, hvor Sneen og Isen i den korte Sommer smelter bort. De faa Indbyggere, der have hjemme i disse saa kolde og ugjæstfrie Udørkener, ere Eskimoer, der drage om i lidet talrige Stammer og ernære sig af Jagt og Fiskeri. Længere mod Syd, hvor Klimatet er mindre strængt, bliver Plantevæxten efterhaanden noget rigere, der viser sig hist og her enkelte Dvergtræer, men Skoven begynder dog forst ved den 65de Bredegrad mod Vest og endnu sydligere, nemlig ved den 57de Grad, i Kystlandet mod Dst. De ostlige, til Canada grænd- sende Strækninger og en stor Deel af det Indre ere bedækkede med tætte Skove, der vrimle af Pelsdyr og udgjore Hudsonsbugt- kompagniets bedste Jagtdistrikt. Syd for Skovbeltet har Landet en anden Charakteer, idet det her fortriuviis danner aabne, græsbevoxede Prairier, der i Modsætning til det ovrige af Soer og Floder stærkt optagne Terrain ere mere sandede og torre især imod Vest. Prairierne ernære talrige Flokke af Bøfler og andet Vildt, og paa deres vidtstrakte Flader tumler den rodhudede Indianer sig endnu i ubunden Frihed og i udeelt Besiddelse af sine Fædres Jord. Syd for den ovenomtalte Hoideryg udbreder den frugtbare Slette sig, som gjennemstrommes af den kæmpemæssige Mississippi og dens anseelige Bifloder, og som paa den lange Strækning fra den canadiske Sorække indtil Mississippis Udlob under den 29de Bredegrad frembyder en til Klimatets gradmis tiltagende Mildhed svarende forskjelligartet Plantevæxt. Bedækket med morke Naale- skove og fortrinlig egnet til Kornavl i sit nordlige Belte er Landet Jordkloden ester Syndfloden. 14