Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

210 Jordklodens Bjerge og Sletter. i sit Midterparti optaget as frodige Lovstove og paa de opdyrkede Strøg af Marker, hvor Mars og Tobak ere de vigtigste Kultur- planter. Længere mod Syd antager Vegetationen et mere tropisk Præg, Riis og Bomuld udgjore Hovedprodukterne, Sukkerroret dyrkes i udstrakte Plantager, og Sydfrugterne modnes fortræffeligt i den frie Luft. I den sydostlige Deel af Mississippisletten have Skovene Overvægten sorsaavidt de endnu ikke ere blevne ryddede af Nybyggerne, medens Prairien fortrinsviis indtager det nord- vestlige Parti, idet den fra Mississippi langsomt hæver sig mod Vest og efterhaanden bliver mere sandet og ufrugtbar, jo nærmere man kommer til Klippebjergenes ostlige Skraauinger. I disse det fjerne Vestens ode Udørkener have Nesterne af Fristaternes stærkt indsmeltede Jndianerbefolkniug fundet et sidste Tilflugtssted, hvor de maaskee endnu i nogen Tid ville kunne modstaae den fra Nsten ustandseligt fremadskridende Civilisations odelæggende Indflydelse, men svin dog neppe længe vil kunne frelse dem fra den sørgelige Tilintetgørelse, deres Race saa uundgaaeligt synes indviet til. Fra Afrikas Vestkyst til Asiens ostlige Egne strækker der sig med kortere eller længere Afbrydelser et næsten sammen- hængende Belte af vandlose Sandørkener, hvis samlede Længde, naar der ikke tages Hensyn til de mellemliggende Oaser som f. Ex. Nildaleu, er beregnet at udgjore omtrent 2000 Mile, det vil sige noget over en Trediedeel af hele Jordens Omkreds. Fra Afrikas umaadelige Sandhav ere Syriens og Arabiens Drkener kun adskilte ved Wgypten, der nærmest maa betragtes som en større Oase, og det rode Hav, derefter følge hiinsides Euphratdalen og den persiske Bugt Irans ørkener, der imod Ast fortsætte sig over i Belud- schistans, medens længere mod Nord Khiwas, Bokhariets og Mon- goliets Drkener strække sig langt over mod Asiens ostlige Kyst. Man har opstillet den Formodning, at Jordbundens torre og vandlose Beskaffenhed i det herbeskrevue uhyre Nrkenbelte skulde beroe paa den geographifke Beliggenhed, der en stor Deel af Aaret udsætter det for Nordostpassatens stadige Paavirkning. Nordostpassaten eller den stadige Luftstrøm, som fra Nordpolen stryger hen over Jorden mod Wkvator i Retningen fra Nordost til Sydvest, moder paa