Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 2j s denne sin Vei knn een eneste storre Vandflade nemlig Middelhavet, men Overfladen af dette Jndhav er i Virkeligheden altfor lille til at mætte den uhyre Luftmasse fra Nordost tilstrækkeligt med Fugtig- hed. Det Jordbelte, som Passatvinden blæser hen over, paavirkes saaledes uafbrudt af en overordentlig tor og vandfattig Luftstrøm, medens de Landstrog, som sortrinsviis ere udsatte for Havvinden, derimod aldrig savne Fugtighed og Nedslag i rigt Maal. Hvorvidt denne Hypothese virkelig er begrundet eller ikke, lader sig for Die- blikket ikke med Bestemthed afgjore, men det er dog ikke usandsyn- ligt, at det anførte Forhold nok kan spille en vis Rolle som med- virkende Aarsag til det paafaldende torre og regnlose Klima, som er charakteristisk for Asiens og Afrikas udstrakte Drkener. Siden Franskmandenes Erobring af Algier er vort Kjeudfkab til Drkenen Sahara bleven betydeligt Udvidet. Denne uhyre Sandflette, Jordklodens storste Drkenstrækning, besidder en Længde fra Vest til Dst af omtrent 600 Mile og en Middelbrede fra Nord til Syd af 210 Mile og indtager saaledes et Fladerum af over 120000 Kvadratmile eller omtrent ligesaameget som de to Tredjedele af hele Europa. Man har deelt Sahara i flere Partier, men denne Inddeling, der hovedsagelig er foretagen efter Navnene paa de i ørkenen levende Nomadestammer, har dog idethele kun meget lidet at sige, og man indskrænker sig derfor sædvanlig nu til at dele den i et vestligt Parti fra Atlanterhavet til 30 Grader ostlig Længde, et Midterparti mellem 30 og 33 Grader og et ostligt Parti, den libyske Drken, der gaaer indtil Nildalen. Overfladen af Sahara ligger ikke overalt i samme Hende. I den nordlige og vestlige Deel as Arkenen skal der være Egne, som endog ligge under Havets Niveau, medens det Indre af Fournel angives at have en Middelhøjde af omtrent 500 Fod. Ved Biskra har man ved Maaling fundet en Hoide af kun lOO Fod. Sahara er fremdeles langtfra den jævne, eensformige Sandslette, som man tidligere ansaae den for, men tvertimod forholdsviis rig paa temmelig betydelige Ujævnheder og Terrainforhsininger. Barth har saaledes paa flere Steder i Drkenen truffet Bjerge af 4—5000 Fods Hoide, der udmærkede sig ved deres vilde og sonderrevne Udseende og bestode af en morkfarvet Steenart. Paa andre Steder 14*