Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
220 Jordklodens Bjerge og Sletter. indhyllede mig blot saagodt som mnligt i mine Klæder, idet jeg med Taalmodighed ventede paa, at Uveiret skulde have udraset. Jeg stod da op og gav mig til at lede efter min Dromedar, som det ogsaa efter nogen Tids Sogen lykkedes mig at fittde i Nærheden bag en lille Busk, hvor den havde lagt sig for at beskytte sit Hoved imod Saudet og Stovet. Undertiden seer man ogsaa Skypomper opstaae i Drkenen og fare frem med storre eller mindre Hurtighed, idet de hvirvle Sandet hoit op i Luften og kaste alle bevægelige Gjeustande, som de mode paa deres Vei, overende eller fore dem bort med sig. Det er ikke blot for de Neiseude, disse pludselige Hvirvelvinde ere farlige, men ogsaa for Oaserne og de frugtbare Landstrækuinger, der stode op til Drkeneu, idet det loft og bevægelige Flyvesand ikke sjeldent af Vittden fores md over disse og aldeles forandrer dem til golde Smldorketter. I ZEgypten ere hele Byer paa denne Maade blerue begravede under Masser af Flyvesand, og ved Udgravninger i for- skjellige Dale, der nu ere fyldte med Sand, men tidligere vare frugtbare og velbefolkede, har man i deu uyere Tid opdaget flere særdeles vel bevarede Mindesmærker as meget hoi ZElde, der til- strækkeligt vise, hvorledes Arkeuen efterhaanden har udvidet stue Græudser. Det er kun i de hoiereliggende bjergrige Egne as Orkeneu, at der falder nogen Regu af Betyduiug, navnlig i Tidsrummet fra Juli til November, men selv de stærkeste og rigeligste Regnskyl, der styrte ned over disse Egne, forsvinde dog sædvanlig i Løbet af meget kort Tid uden at naae langt ned paa Sletten, idet de nemlig tabe sig i det torre Sand eller hurtig fordunste under Indflydelsen af den glodende Sol. Vandlob forekomme derfor meget sjeldent i Drkenen. Fra de sydlige Skranninger as Atlasbjergene stromme flere Bække ned paa Sletten, men de torre aldeles ud i den varme Aarstid. Det Samme gjcrlder om de Smaafloder, der udtomme sig i den store, Syd for Algier beliggende Oases Soer, og disse Soer ere derfor ogsaa uæsten ganske vandlose om Sommeren. Den vestlige Udkant af Sahara vandes af Floden Ouodi-Draa, der strammer ued fra de marokkanske Bjerge, og af Saguiel, der kommer Syd fra, men